I sommeren 2018 var det tydeligt, at mindre kommuner brugte mange kræfter på at få folk til at blive boende eller flytte til. Norddjurs Kommune planlagde at knytte byer tættere sammen, Faaborg-Midtfyn Kommune brugte en festival til at charmere gæster, og Lemvig Kommune forsøgte at få unge tilbage efter endt uddannelse.
Hvorfor byerne skulle hænge sammen
Et velfungerende lokalsamfund kræver et vist antal mennesker. Der skal være nok kunder til butikkerne, nok børn til daginstitutionerne og nok indbyggere til, at der er arbejdspladser. Det er en anden situation i en tæt befolket kommune som Frederiksberg end i en kommune som Norddjurs, hvor der ligger mange små byer med lang afstand imellem.
Når en enkelt by ikke kan tilbyde alt, kan flere byer sammen komme tættere på. Idéen var, at borgerne kunne bruge nabobyernes tilbud, så hverdagen fungerede i hele området.
Norddjurs planlagde byer i bånd
Norddjurs Kommune havde planer om at oprette såkaldte bybånd tre steder i kommunen. Et bybånd skulle knytte byer tættere sammen, så det blev mere attraktivt at blive boende og samtidig lettere at tiltrække nye indbyggere.
Rådgivningsvirksomheden Cowi vurderede, at Auning havde potentiale som motor i et bånd, der omfattede Allingåbro og Ørsted. Kommunen stod i konkurrence med de større nabobyer Randers og Aarhus, og det var vigtigt at få tilflyttere til at vælge kommunen. Ejendomsmæglerne i området kunne derfor få bedre kort på hånden.
Faaborg-Midtfyn brugte festivalen
Faaborg-Midtfyn Kommune valgte en anden metode. Når der blev holdt festival i området, sendte kommunen folk ud på festivalen. Deres opgave var at tale med gæsterne og charmere dem. Tanken var at nå mennesker, der i forvejen havde en god oplevelse i området, og gøre dem opmærksomme på, at de kunne flytte til det midtfynske.
Lemvig ville have de unge hjem igen
Mange unge måtte flytte for at tage en uddannelse, fordi de fleste uddannelsesinstitutioner lå i de store byer. Derfor satte flere kommuner ind over for netop den gruppe. Der blev dengang fortalt, at flere kommuner havde ansat folk i de større byer for at lokke unge hjem igen.
Lemvig Kommune gik ifølge omtalen benhårdt efter at få unge tilbage, når uddannelsen var færdig. Kommunen brugte blandt andet sociale medier, hvor de unge i forvejen holdt kontakt med venner, der var blevet boende. Om det virkede, kunne først vurderes, når projektet kunne vise resultater efter nogle år.
Hvad det viste
Der var ingen fælles løsning. De tre kommuner valgte metoder, der passede til deres egne forhold: en fysisk plan for byernes sammenhæng, en kontakt til folk, der allerede var i området, og en indsats rettet mod de unge, der var rejst væk. Fælles for dem var, at de så tilflytning som en opgave, kommunen selv måtte løfte.