I februar 2019 ventede en ekspert i onlinemarkedsføring, at de sociale medier ville blive fyldt med politikere, så snart valget blev udskrevet. Han mente, at nogle budskaber ville være relevante, men at en stor del ville gå tabt hos politikere, der ikke forstod medierne.
Valget ventedes i 2019
Moderne kommunikation var ikke noget nyt i politik. Ved tidligere valg havde nogle politikere klaret sig godt ved at bruge andre kanaler end debatprogrammer i tv og indlæg i aviserne. Eksperten forventede, at udviklingen ville slå fuldt igennem ved valget i løbet af 2019.
Han pegede på, at politikerne skulle vælge, hvem de ville nå ud til. De skulle beslutte, om de ville hente stemmer hos naboerne eller hos konkurrenterne, og det krævede en afvejning og et godt blik for målgruppen.
Valgplakaten i en digital udgave
Kort efter at et valg blev udskrevet, hang der normalt valgplakater over hele landet. Eksperten regnede med, at plakaterne ville bestå i deres daværende form i den nærmeste fremtid, selv om kommunikationen bevægede sig over på nettet.
Det lå ifølge ham lige for at bruge plakatlignende materiale på sociale medier, hvor politikerne kunne vises på samme måde for forholdsvis få penge. Men nettet gav flere muligheder. En plakat i vejkanten rummer typisk et billede, et navn og et partilogo, og der er grænser for, hvor meget der kan siges. På nettet kunne man fortælle en historie, der fangede modtageren.
Den mest oplagte mulighed var efter hans vurdering video. Video klarede sig godt på sociale medier og fik en god rækkevidde. Modtageren fik et budskab og blev samtidig mindet om politikerens ansigt og navn, og det kunne en papirplakat ikke.
Mest relevant for de mindre kendte
Ministre, partiformænd og andre store navne ville ifølge eksperten klare sig i vid udstrækning, og nogle folketingspolitikere behøvede næsten ikke at føre valgkamp. Der skulle vælges 175 medlemmer til Folketinget plus to for hver af Grønland og Færøerne, så mange mindre kendte politikere skulle kæmpe for at blive set.
Det var især dem, der kunne have gavn af at forstå de forskellige kanaler. Han forklarede, at man ikke skal sige det samme på Facebook som på Twitter, og at Instagram og tv kræver endnu andre måder at tale på. Forskellige kanaler har forskellige målgrupper, og de politikere, der forstod det, ville stå bedre rustet i valgkampen.
Hvad forventningen gik ud på
Forventningen var altså ikke, at plakaterne forsvandt, men at nettet blev en lige så vigtig kanal. Spildprocenten ville blive stor hos dem, der brugte medierne uden at tilpasse budskabet til målgruppen, og forspringet ville gå til dem, der gjorde det.