Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Bæredygtighed & Energi

Fasekompensering: sådan sænker du tabet i elinstallationen

Fasekompensering holder effektfaktoren oppe, så virksomheden bruger strømmen mere effektivt. Her er, hvordan det virker, og hvad du skal være opmærksom på.

Opdateret 21. november 2026

Fasekompensering betyder, at en elinstallation får tilført det, den selv mangler, så der ikke løber unødig strøm gennem ledninger og tavler. Har virksomheden mange kraftige elmotorer, er det ofte en af de mest direkte måder at få mere ud af den installation, I allerede har.

Hvad fasekompensering er

Elmotorer, transformere og andet udstyr med spoler bruger to slags strøm. Den ene udfører arbejdet. Den anden, den wattløse strøm, bruges til at opbygge de magnetfelter, udstyret skal bruge, men den leverer ikke selv noget arbejde. Den pendler frem og tilbage i ledningerne og belaster dem, uden at I får noget ud af den.

Forholdet mellem den nyttige og den samlede strøm kaldes effektfaktoren. Jo tættere den er på 1, jo bedre er installationen udnyttet. Et fasekompenseringsanlæg måler løbende, hvor langt strøm og spænding er forskudt, og kobler kondensatorer ind og ud, så forskydningen bliver så lille som muligt. Man kan tænke på det som et lille batteri, der hele tiden oplades og aflades lige der, hvor den wattløse strøm bruges.

Hvem har brug for det

Maskinvirksomheder, produktionsvirksomheder og industri har typisk mange store motorer, pumper og kompressorer og dermed en lav effektfaktor, hvis installationen ikke er kompenseret. Elselskaberne stiller derfor krav om, at industriinstallationer holder effektfaktoren inden for et bestemt interval. Kontorer og butikker med lidt elektrisk udstyr mærker sjældent forskellen.

Det kan et anlæg give virksomheden

  • Lavere tab. Der løber mindre strøm i kabler og tavler, så en mindre del af energien bliver til varme undervejs.
  • Mindre belastning af installationen. Kabler, sikringer og transformere er ikke fyldt op af strøm, der ikke gør nytte. Det kan udskyde en dyr udvidelse af installationen.
  • Ingen betaling for wattløs strøm. Producerer I den selv, hvor den skal bruges, undgår I at betale elselskabet for at levere den.
  • Længere levetid. Mindre belastning er skånsomt mod ledninger og tavler.
  • Færre driftsstop. En installation, der ikke kører på grænsen, er mindre udsat for nedbrud.

To måder at fasekompensere på

Man kan sætte kompensering direkte på de enkelte store motorer, eller man kan bygge et fælles, automatisk anlæg, der dækker hele installationen. Den første løsning er enkel og virker præcis, hvor belastningen opstår. Den anden passer bedst, når belastningen skifter meget i løbet af dagen, fordi anlægget selv kobler kondensatorer ind og ud efter behov. Mange virksomheder kombinerer de to: faste kondensatorer ved de største motorer og et automatisk anlæg til resten.

Der findes både færdigbyggede anlæg og anlæg, der er dimensioneret til en bestemt virksomhed. Hvilket der passer, afhænger af, hvor meget belastningen varierer, og hvor stor installationen er.

Sådan kommer I i gang

  1. Bed en elinstallatør eller en rådgiver måle effektfaktoren over en almindelig driftsperiode, så målingen viser både travle og rolige dage.
  2. Få et forslag, der angiver, hvor stort et anlæg der skal til, og hvor det skal sidde.
  3. Sørg for, at anlægget bliver installeret af en autoriseret installatør og dokumenteret, så det kan indgå i installationens papirer.
  4. Aftal et årligt servicetjek.

Kondensatorer slides med tiden, og et anlæg, der ikke bliver kontrolleret, kan i det stille holde op med at virke. Så falder effektfaktoren igen, uden at nogen opdager det, før elselskabet reagerer. Et tjek en gang om året fanger det i tide og forebygger skader.

Er I i tvivl om, hvorvidt jeres installation overhovedet har et problem, så start med målingen. Den viser, om der er noget at hente, og hvor meget anlægget i så fald skal kunne.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.