Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Det gør nikotin ved kroppen, og sådan stopper du

Nikotin giver afhængighed og belaster tandkød, hjerte og hjerne, både i cigaretter og i poser. Her er, hvad det gør, og hvordan du kan stoppe.

Opdateret 21. november 2026

Nikotin er et stof, der giver afhængighed, uanset om du får det fra cigaretter, e-cigaretter eller poser under læben. Det belaster hjerte og kredsløb, skader tandkødet og kan være særligt uheldigt for unge hjerner. Det gode er, at kroppen begynder at komme sig, kort tid efter du stopper.

Sådan virker afhængigheden

Nikotin når hjernen på få sekunder og udløser dopamin, som giver en følelse af velvære. Efterhånden vænner hjernen sig til stoffet og kræver mere for at give samme virkning. Når nikotinen forsvinder, kommer uro, irritabilitet og trang. Det er derfor, mange synes, det er svært at stoppe, selv om de gerne vil.

Hjerte, lunger og kredsløb

Nikotin øger pulsen og blodtrykket. Ved rygning kommer desuden tjære og andre giftige stoffer ned i lungerne. Det øger risikoen for hjerte-kar-sygdom, kronisk lungesygdom og kræft. Røgfri produkter udsætter ikke lungerne for tjære, men giver stadig nikotinpåvirkning af hjerte og kredsløb og er ikke et sundt alternativ.

Tænder og tandkød

Poser, der ligger under overlæben, ligger tæt op ad tandkødet i flere timer. Det kan give lokal irritation og sår, og tandkødet kan trække sig tilbage. Når tandkødet først er trukket tilbage, vokser det ikke ud igen, og følsomme tandhalse kan blive resultatet. Tobak misfarver også tænderne, og rygere har oftere tandkødsbetændelse og mister tænder tidligere. Fortæl din tandlæge, at du bruger nikotin, så hun eller han kan holde øje med tandkødet.

Unge hjerner er særligt sårbare

Hjernen er under udvikling indtil begyndelsen af tyverne. Nikotin i den periode kan påvirke koncentration og indlæring og gøre det lettere at blive afhængig. Derfor er det ekstra uheldigt at begynde som ung, og derfor er det en god idé at stoppe tidligt, hvis du er begyndt.

Hvad sker der, når du stopper

  • Efter få dage er nikotinen ude af kroppen, og de værste fysiske abstinenser aftager.
  • Efter uger mærker mange, at søvn, kondition og humør bliver bedre.
  • Tandkødet har det bedre, når irritationen forsvinder.
  • Risikoen for sygdom falder gradvist, jo længere tid du er stoppet.

Sådan kommer du i gang

  1. Vælg en dato. En fast stopdato er lettere at holde fast i end et vagt løfte.
  2. Skriv din grund ned. Det kan være økonomi, helbred eller kondition. Læs den, når trangen kommer.
  3. Fortæl det til andre. Venner og familie kan støtte dig og lade være med at tilbyde dig noget.
  4. Planlæg trangen. Trangen varer typisk få minutter. Drik et glas vand, gå en tur, tyg tyggegummi eller find noget at have i hænderne.
  5. Undgå situationerne. Hold dig væk fra de steder og vaner, du forbinder med nikotin, de første uger.

Få professionel hjælp

Du behøver ikke klare det alene. Din læge, apoteket eller kommunens rygestopkurser kan hjælpe dig med en plan og tale med dig om nikotinerstatning, hvis du har brug for det. Der findes også en landsdækkende rygestoplinje, der er gratis at bruge. Mange oplever, at de har større chance for at lykkes med støtte end uden.

Hvis du falder tilbage

De fleste skal bruge flere forsøg. Et tilbagefald betyder ikke, at du har fejlet, men at du har lært, hvad der udløser trangen. Prøv igen med den viden.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.