Prævention skal forebygge graviditet, men kun kondomet beskytter også mod seksuelt overførte sygdomme. De andre metoder kræver derfor, at du tænker over, hvad du vil beskyttes mod, og at du taler med lægen om, hvad der passer til din krop.
Metoder, du bruger som kvinde
P-piller er en udbredt metode. De tages efter en fast plan, og for mange giver de regelmæssig menstruation og færre menstruationssmerter. Pillerne beskytter ikke mod kønssygdomme. De kan give bivirkninger som kvalme, og nogle kvinder har en øget risiko for blodpropper. Derfor skal lægen vurdere, om pillerne er rigtige for dig, især hvis du ryger eller har sygdomme i familien.
Skal du tage en pille hver dag for at være beskyttet, er det vigtigt, at du husker det. Er du glemsom, kan du spørge lægen om alternativer:
- P-ring. En blød ring, der sættes op i skeden og sidder i en periode ad gangen. Den virker efter samme princip som p-pillerne, ved at forhindre ægløsning.
- P-plaster. Et plaster, der sættes på huden, og som afgiver hormon.
- Spiral. Sættes op af en læge og sidder i flere år.
Fælles for dem alle er, at de ikke beskytter mod kønssygdomme.
Kondomet: den metode, mænd kan bruge
Kondomet er den mest almindelige præventionsmetode for mænd. Det beskytter både mod graviditet og mod seksuelt overførte sygdomme som klamydia og herpes, og det kan bruges af alle uden recept.
Det bør bruges, også selvom partneren tager p-piller, hvis du vil være beskyttet mod kønssygdomme. Kondomer fås i forskellige størrelser, så find den, der passer. Tjek, at det forbliver helt under samlejet. Et kondom, der springer eller glider af, beskytter ikke længere.
Nødprævention
Nødprævention, ofte kaldet en fortrydelsespille, kan bruges, hvis kondomet er gået i stykker, eller hvis du har haft sex uden beskyttelse. Den kan købes på apoteket og skal tages så hurtigt som muligt efter uheldet, for virkningen falder med tiden.
Den er en nødløsning og skal ikke bruges som almindelig prævention. Den indeholder en større mængde hormon og kan give bivirkninger som kvalme, hovedpine og ændringer i blødningen. Den er ikke lige så sikker som regelmæssig prævention. Spørg på apoteket, hvis du er i tvivl om, hvornår og hvordan den bruges.
Sådan vælger du
- Skal du også beskyttes mod kønssygdomme, skal kondomet være med.
- Har du svært ved at huske en daglig pille, så tal med lægen om p-ring, plaster eller spiral.
- Er du i tvivl om, hvad der passer til dit helbred, så få lægens vurdering, før du begynder på hormoner.
Husk også, at ingen metode er hundrede procent sikker i praksis. Fejl i brugen er den almindeligste årsag til, at prævention svigter, for eksempel glemte piller eller et kondom, der er sat på for sent. Jo enklere metoden er at bruge rigtigt, jo bedre beskyttelse får du i hverdagen.
Unge, der står med de første valg, kan få vejledning hos lægen, på apoteket eller hos en ungdomsrådgivning. Der er ingen dumme spørgsmål, når det handler om at beskytte sig selv.