En lejer, der havde anskaffet en hund i strid med sin lejekontrakt, fik i 2018 lov at blive boende. Boligretten vurderede, at hunden ikke var til væsentlig gene, og frifandt lejeren. Dommen kan få betydning for udlejere, der fremover står i samme situation. Det skrev Finans.dk.
Sagens gang
Lejekontrakten sagde, at lejeren ikke måtte holde husdyr. Lejeren anskaffede sig alligevel en hund. Udlejeren ville derfor have lejeren og hunden ud af boligen. Lejeren klagede til Huslejenævnet og fik lov til at blive boende med hunden.
Sagen endte i Boligretten. Retten vurderede, at lejeren faktisk havde holdt hund. Men retten vurderede også, at hunden ikke var til væsentlig gene, og lejeren blev derfor frifundet.
Hvorfor dommen kan få betydning
Jacob Worsøe Nielsen fra Paragraf Advokaterne i Hadsten, som blandt andet arbejder med ejendomsadministration og håndhævelse af lejekontrakter, mente, at dommen kan gøre det sværere for udlejere at opsige lejere på grund af husdyr. Fremtidige sager i Boligretten kan læne sig op ad afgørelsen, hvis der er tvivl om, om en lejer skal kunne opsiges for at overtræde regler om husdyr.
Lejeloven er indrettet, så den beskytter lejerne mod at blive sat ud af deres hjem og stå uden tag over hovedet. Derfor er det ikke nok, at lejeren har overtrådt kontrakten. Overtrædelsen skal også have en vis vægt.
Udlejernes reaktion
Mark Jensen, formand for sammenslutningen for private udlejere, Sapu, kendte flere sager, hvor et forbud mod husdyr ikke havde ført til opsigelse af lejekontrakten. Han kaldte det dybt frustrerende og konsekvensløst. Ifølge ham viste dommen, at forbuddet i praksis ikke bliver håndhævet.
Hvad sagen betød for de to sider
For lejere viste afgørelsen, at et forbud i kontrakten ikke alene afgør, om man kan blive opsagt. Retten så også på, om hunden faktisk havde været til væsentlig gene for andre. For udlejere betød det, at de ikke kunne regne med, at en overtrædelse i sig selv var nok til at få en lejer ud, og at de skulle kunne påvise konkrete problemer.
Behovet for juridisk hjælp
Ifølge Paragraf Advokaterne er lovens indretning sådan, at det i mange tilfælde næsten er et krav, at udlejere har kendskab til jura eller har juridisk hjælp ved hånden. Det gælder især mindre udlejere, som ikke har en stor juridisk afdeling at trække på. Sagen viste, at det kan være svært at håndhæve kontraktens ordlyd, selv om en retsinstans anerkender, at der er sket en overtrædelse.
Det var på det tidspunkt uvist, om dommen ville føre til ændringer i lovgivningen eller i vejledningen om håndhævelsen. Retningen pegede dog mod, at det ville blive sværere at opsige lejeaftaler, hvor lejeren mod kontrakten havde holdt husdyr.