En sammenbragt familie fungerer, når de voksne tager ansvaret, taler åbent om rollerne og giver børnene tid til at vænne sig. Det kræver mere forberedelse end en almindelig kernefamilie, fordi to familier med hver sin måde at gøre tingene på pludselig skal dele hverdag.
Hvad der gør den sammenbragte familie anderledes
I en sammenbragt familie har mindst den ene voksne børn fra et tidligere forhold. Der er altså en stedforælder, som børnene ikke har samme relation til som til deres egne forældre. Det er normalt, at følelserne er forskellige for dine og mine børn, og at børnene ser hinanden på hver deres måde som søskende.
Der er også en anden familie i baggrunden. Børnene har en forælder et andet sted, og det påvirker aftaler, traditioner og følelser.
Det er de udfordringer, I skal tale om
Alle kommer med deres egne vaner: hvad der spises, hvornår man går i seng, hvordan jul og fødselsdage holdes. De skal ikke nødvendigvis ensrettes, men I skal aftale, hvad der gælder i jeres fælles hjem.
- Hvem gør hvad i hverdagen?
- Hvilke regler gælder for alle børn, uanset hvis de er?
- Hvordan fordeler I tid til parforholdet, til jeres egne børn og til jer alle sammen?
De voksne bestemmer
De voksne skal lede familien. Det kan være svært, fordi mange bærer rundt på dårlig samvittighed over, at barnets familie blev splittet. Men hvis de voksne slipper tøjlerne af skyldfølelse, begynder børnene at tage beslutninger, som de ikke kan bære.
Forklar børnene, hvorfor en beslutning træffes, og lyt til deres reaktion. Børn må gerne have en mening og blive hørt, men de skal ikke have det sidste ord.
Sådan tager I det stille og roligt
- Tal med børnene, før I flytter sammen, og fortæl ærligt, hvad der skal ske, og hvorfor. Lad dem stille spørgsmål.
- Giv stedforælderen en rolle, der vokser langsomt. Lad den biologiske forælder tage sig af opdragelsen i begyndelsen.
- Sæt tid af til samvær mellem forælder og eget barn alene, så barnet ikke føler sig skubbet til side.
- Lav nye fælles vaner, for eksempel en fast spiseaften eller en ugentlig tur, i stedet for at tage én families traditioner over.
Børnenes perspektiv
For børnene har forældrenes skilsmisse allerede ændret meget, og en ny partner kan føles som endnu en forandring, de ikke selv har valgt. Nogle bliver stille, andre reagerer med vrede eller trods. Begge dele er forståelige reaktioner. Giv dem plads til at savne den tidligere hverdag uden at tage det som kritik af den nye familie.
Hold tonen god
Det er aldrig nok med kærlighed alene. En respektfuld tone, tålmodighed og en villighed til at justere undervejs gør mere. Det kan tage flere år, før en sammenbragt familie føles som en samlet enhed.
Hvis konflikterne bliver ved med at fylde, kan en samtale med en familierådgiver hjælpe. Det er ikke et nederlag, men en måde at komme videre på.