En krisehåndteringsplan skal besvare tre spørgsmål: hvem gør hvad i de første timer, hvem fortæller vi det til, og hvordan kommer vi i gang igen. Virksomheder, der har svaret på dem på forhånd, mister mindre tid og færre kunder, når uheldet sker.
Tænk i risici, ikke i katastrofer
Start med at skrive ned, hvad der realistisk kan ramme jer. Gå afdeling for afdeling og spørg: Hvad stopper os, hvis det forsvinder i en uge? Typiske svar er brand eller vandskade, it-nedbrud eller angreb udefra, tab af en nøglemedarbejder, svigt hos en vigtig leverandør og dårlig omtale af virksomheden.
Giv hver risiko to vurderinger: hvor sandsynlig den er, og hvor stor skaden bliver. Brug mest tid på dem, der scorer højt på begge. Det er dem, planen skal dække først.
Hvem gør hvad
I en krise er der ikke tid til at diskutere ansvar. Planen skal derfor have navne, ikke bare funktioner.
- En krisleder, der træffer beslutninger og har en stedfortræder.
- En person, der taler med medarbejderne.
- En person, der taler med kunder, leverandører og presse. Kun én, så beskederne er ens.
- En person, der står for it og data.
- En person, der holder styr på, hvad der er gjort og hvornår, så I kan lære af det bagefter.
Skriv også telefonnumre ned, og gem listen uden for virksomhedens egne systemer. Er nettet nede, er en liste på serveren ikke til nogen hjælp.
De første timer
Lav en kort tjekliste, der kan læses under pres. Den bør dække:
- Sikkerhed for mennesker først, derefter sikring af værdier.
- Hvem der får besked, og i hvilken rækkefølge.
- Kontakt til forsikringsselskabet, hvis skaden kan dækkes.
- Hvad medarbejdere, kunder og leverandører skal have at vide.
- Hvilke opgaver der kan flyttes midlertidigt til andre lokaler, hjemmearbejde eller en samarbejdspartner.
Tænk på, hvordan driften kommer i gang igen
Planen skal ikke kun handle om selve hændelsen, men om genstart. Find ud af, hvilke funktioner der skal køre først, for at I kan levere til kunderne, og hvad der kan vente. Beslut, hvor længe virksomheden kan undvære hver funktion, før det går ud over kunderne. Tjek, at sikkerhedskopier af vigtige data findes uden for huset, og at I har prøvet at hente dem tilbage. Overvej også, om en vigtig leverandør kan erstattes af en anden, hvis den ene svigter.
Kommunikér ærligt og hurtigt
Kunderne forventer ikke, at alt går godt. De forventer at få besked. Fortæl, hvad der er sket, hvad det betyder for dem, og hvornår I vender tilbage med mere. Gæt ikke, og lov ikke mere, end I kan holde. Tavshed fylder hurtigt med rygter, og dårlig omtale breder sig hurtigt.
Øv og hold planen ved lige
En plan, der ligger i en skuffe, hjælper ikke. Gennemgå den en gang om året, og øv den med en kort scenarieøvelse: Hvad gør vi, hvis serveren er nede i morgen tidlig? Opdater navne og telefonnumre, hver gang nogen skifter job. Efter en reel hændelse, så gennemgå, hvad der virkede, og hvad der ikke gjorde, og ret planen til.
Planen behøver ikke være lang. Få sider, som alle kender og kan finde, er bedre end en tyk mappe, ingen har læst.