Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Arbejde & Erhverv

Sådan laver virksomheden en krisehåndteringsplan

En plan lavet i god tid gør forskellen, når uheldet sker. Her er de skridt, virksomheden skal tage for at være klar til brand, nedbrud og dårlig omtale.

Opdateret 21. november 2026

Rød brandslukker på en betonsøjle i en lagerhal med paller i baggrunden

En krisehåndteringsplan skal besvare tre spørgsmål: hvem gør hvad i de første timer, hvem fortæller vi det til, og hvordan kommer vi i gang igen. Virksomheder, der har svaret på dem på forhånd, mister mindre tid og færre kunder, når uheldet sker.

Tænk i risici, ikke i katastrofer

Start med at skrive ned, hvad der realistisk kan ramme jer. Gå afdeling for afdeling og spørg: Hvad stopper os, hvis det forsvinder i en uge? Typiske svar er brand eller vandskade, it-nedbrud eller angreb udefra, tab af en nøglemedarbejder, svigt hos en vigtig leverandør og dårlig omtale af virksomheden.

Giv hver risiko to vurderinger: hvor sandsynlig den er, og hvor stor skaden bliver. Brug mest tid på dem, der scorer højt på begge. Det er dem, planen skal dække først.

Hvem gør hvad

I en krise er der ikke tid til at diskutere ansvar. Planen skal derfor have navne, ikke bare funktioner.

  • En krisleder, der træffer beslutninger og har en stedfortræder.
  • En person, der taler med medarbejderne.
  • En person, der taler med kunder, leverandører og presse. Kun én, så beskederne er ens.
  • En person, der står for it og data.
  • En person, der holder styr på, hvad der er gjort og hvornår, så I kan lære af det bagefter.

Skriv også telefonnumre ned, og gem listen uden for virksomhedens egne systemer. Er nettet nede, er en liste på serveren ikke til nogen hjælp.

De første timer

Lav en kort tjekliste, der kan læses under pres. Den bør dække:

  1. Sikkerhed for mennesker først, derefter sikring af værdier.
  2. Hvem der får besked, og i hvilken rækkefølge.
  3. Kontakt til forsikringsselskabet, hvis skaden kan dækkes.
  4. Hvad medarbejdere, kunder og leverandører skal have at vide.
  5. Hvilke opgaver der kan flyttes midlertidigt til andre lokaler, hjemmearbejde eller en samarbejdspartner.

Tænk på, hvordan driften kommer i gang igen

Planen skal ikke kun handle om selve hændelsen, men om genstart. Find ud af, hvilke funktioner der skal køre først, for at I kan levere til kunderne, og hvad der kan vente. Beslut, hvor længe virksomheden kan undvære hver funktion, før det går ud over kunderne. Tjek, at sikkerhedskopier af vigtige data findes uden for huset, og at I har prøvet at hente dem tilbage. Overvej også, om en vigtig leverandør kan erstattes af en anden, hvis den ene svigter.

Kommunikér ærligt og hurtigt

Kunderne forventer ikke, at alt går godt. De forventer at få besked. Fortæl, hvad der er sket, hvad det betyder for dem, og hvornår I vender tilbage med mere. Gæt ikke, og lov ikke mere, end I kan holde. Tavshed fylder hurtigt med rygter, og dårlig omtale breder sig hurtigt.

Øv og hold planen ved lige

En plan, der ligger i en skuffe, hjælper ikke. Gennemgå den en gang om året, og øv den med en kort scenarieøvelse: Hvad gør vi, hvis serveren er nede i morgen tidlig? Opdater navne og telefonnumre, hver gang nogen skifter job. Efter en reel hændelse, så gennemgå, hvad der virkede, og hvad der ikke gjorde, og ret planen til.

Planen behøver ikke være lang. Få sider, som alle kender og kan finde, er bedre end en tyk mappe, ingen har læst.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.