Seks måneder efter, at databeskyttelsesforordningen GDPR trådte i kraft den 25. maj 2018, havde danske virksomheder ikke fået nogen store bøder. Reglerne gav mulighed for meget høje bøder, men Datatilsynet havde meldt ud, at tilsynet ville vælge en pragmatisk tilgang.
Bødernes størrelse
Ifølge reglerne kunne en bøde i yderste konsekvens løbe op i 20 millioner euro eller 4 procent af en virksomheds årlige omsætning, afhængigt af hvad der var højest. 20 millioner euro svarede dengang til knap 150 millioner kroner. Ingen virksomheder budgetterede med et sådant tab, og mange steder var der uro på direktionsgangene. GDPR var en tung sag at komme igennem, og flere fortolkninger var endnu ikke lagt fast. Det betød, at virksomhederne ikke havde fuld klarhed over, hvordan reglerne skulle forstås i praksis.
Datatilsynets pragmatiske linje
At bøderne udeblev, var ikke overraskende, hvis man så på Datatilsynets egne udtalelser. Over for mediet Version2 havde tilsynet sagt, at det ikke havde som mål at uddele bøder, men ville have en pragmatisk tilgang. Tilsynets hovedfokus lå på, at behandlingen af personoplysninger skete på den rigtige måde og med de rigtige hensyn.
Det betød ikke, at virksomhederne kunne læne sig tilbage. Man kunne ikke længere regne med den samme overbærenhed, hvis tilsynet opdagede brud på forordningen. Det store spørgsmål var, hvornår en virksomhed kunne forvente en bøde, hvis den ikke havde styr på sin databehandling. Der var altid tale om individuelle vurderinger, men på et tidspunkt ville en virksomhed træde så meget ved siden af, at der skulle betales.
Første bøde i Tyskland
I Tyskland var der allerede udskrevet en bøde under GDPR. Modtageren var et datingsite, hvor omkring 330.000 brugeres oplysninger var blevet stjålet. Sagen viste, at tilsynsmyndighederne i andre lande ikke var tilbageholdende med at bruge reglerne, når oplysninger kom på afveje.
Mulig dansk prøvesag
I Danmark pegede flere på sagen om GoMentor som mulig første sag. Virksomheden var blevet politianmeldt for ikke at have haft styr på datasikkerheden. Sagen omfattede cirka 70.000 personer, hvor oplysninger kunne blandes sammen, så nogle brugere kunne se andre brugeres meget personlige oplysninger. Det drejede sig om forhold som problemer i parforhold, seksualliv og misbrug.
Der var ikke tale om almindelige personoplysninger, men om meget følsomme og private oplysninger, som ikke skal deles med andre. Det var ikke afgjort, hvornår der ville falde en afgørelse, men sagen kunne få betydning for, hvordan niveauet for bøder og konsekvenser blev fastlagt i fremtidige sager.
Hvad det betød for virksomhederne
Billedet efter et halvt år var altså, at myndighederne fokuserede på at få databehandlingen i orden frem for at straffe, men at de lå på lur efter sager med alvorlige brud. Virksomheder, der behandlede følsomme oplysninger, havde størst grund til at sikre sig. Det var også tydeligt, at fortolkningen af reglerne ville blive afklaret gennem de første konkrete sager.