Er du bange for at føde, så fortæl det til jordemoderen så tidligt som muligt. Fødselsangst er almindelig, og der findes hjælp: samtaler, forberedelse og en plan for fødslen, der gør dig tryggere.
Hvorfor frygten kan være svær at slippe
For førstegangsfødende er frygten ofte rettet mod det ukendte. Har du født før og haft en svær oplevelse, kan frygten handle om, at det skal gentage sig. Begge dele er helt almindelige. Frygt er ikke et tegn på, at du ikke kan føde, men et tegn på, at du har brug for at blive hørt og forberedt.
Sådan påvirker angst kroppen under fødslen
Under en fødsel arbejder flere hormoner sammen. Oxytocin får livmoderen til at trække sig sammen. Endorfin virker som kroppens eget smertedæmpende stof. Adrenalin er stresshormonet, som gør kroppen klar til at flygte eller kæmpe. Er du meget bange, kan adrenalinen blive høj og modvirke de to andre. Veerne kan føles mere smertefulde, og fødslen kan gå langsommere. Derfor er tryghed ikke blot behageligt, men også praktisk.
Det kan du gøre inden fødslen
- Tal med din jordemoder om, hvad du er bange for. Det kan være smerter, at miste kontrollen eller en tidligere svær fødsel.
- Gå til fødselsforberedelse, hvor du kan få viden om forløbet, om smertelindring og om, hvad du selv kan gøre.
- Se fødestuen og afdelingen på forhånd, hvis det er muligt, så de bliver kendte steder.
- Skriv en fødselsplan med dine ønsker, så din partner og jordemoderen ved, hvad der er vigtigt for dig.
- Øv afspændings- og vejrtrækningsøvelser, mens du er gravid, så du kan bruge dem under veerne.
Nogle gravide har gavn af mentale forberedelser som afspænding, meditation eller hypnose rettet mod fødsel. De kan hjælpe med at skabe ro, men de erstatter ikke samtalen med jordemoderen. Vælg en behandler med relevant uddannelse, og aftal det med jordemoderen.
Det kan du gøre under fødslen
Tryghed under fødslen kommer af, at du har mennesker omkring dig, som du stoler på. Lad din partner eller en anden nær person være med, og fortæl dem, hvordan de kan hjælpe, for eksempel med berøring, med at minde dig om vejrtrækningen eller med at tale for dig, hvis du ikke selv kan. Bevæg dig, så længe du har lyst. Skift stilling, gå, rok frem og tilbage på en fødebold eller læn dig ind over sengekanten. Hvil mellem veerne, når kroppen beder om det. Fortæl personalet, hvis du bliver bange, eller vil have smertelindring.
Hvornår du skal have mere hjælp
Fylder frygten så meget, at du ikke kan sove, spise eller tænke på andet, eller har du overvejet at undlade at føde, så kontakt din læge eller jordemoder. Mange fødesteder tilbyder samtaler med en fødselsangst-jordemoder eller en psykolog. Du behøver ikke gå alene med det, og det er aldrig for tidligt at bede om hjælp.
Fortæl også, hvis du har haft en traumatisk fødsel tidligere. Så kan I planlægge, hvordan næste fødsel kan blive en bedre oplevelse, og om der er behov for en særlig aftale om forløbet.