Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Eksamensangst og præstationsangst: det kan du gøre

Eksamensangst og præstationsangst kan behandles. Her er tegnene, de bedste råd til at dæmpe nervøsiteten, og hvornår du skal søge hjælp hos lægen.

Opdateret 21. november 2026

Lidt nervøsitet før en eksamen eller en jobsamtale er normalt og kan gøre dig skarpere. Hvis nervøsiteten tager over, så du ikke kan tænke klart, ikke kan sove eller undgår situationen, er det præstationsangst. Den kan behandles, og de fleste får det bedre med de rette redskaber.

Sådan kan det mærkes

Præstationsangst viser sig forskelligt, men nogle tegn går igen:

  • hjertebanken, svedige hænder, kvalme eller trykken for brystet
  • tankemylder, svær koncentration og følelsen af at gå i sort
  • søvnbesvær i dagene op til
  • overspringshandlinger, hvor du gør alt andet end at forberede dig
  • overforberedelse, hvor du aldrig føler dig klar
  • trang til at aflyse, udeblive eller trække dig

Hvorfor det opstår

Ofte hænger det sammen med meget høje krav til én selv. Hvis du mener, at en eksamen eller en samtale afgør hele din fremtid, bliver presset så stort, at kroppen går i alarmberedskab. Alarmen er ment som hjælp mod fare, men den hjælper ikke, når du skal huske pensum eller svare roligt på spørgsmål.

Det kan du gøre selv

  • Forbered dig i faste, kortere pas. Planlæg, hvad du skal nå hver dag, og hold pauser. Det dæmper følelsen af at stå foran et uoverskueligt bjerg.
  • Øv dig under realistiske vilkår. Svar højt på spørgsmål, øv dig sammen med en ven, og prøv tidligere opgaver af. Det gør situationen mindre ukendt.
  • Brug vejrtrækningen. Træk vejret langsomt ind gennem næsen og endnu langsommere ud gennem munden i et par minutter. Det beroliger kroppen.
  • Sov, spis og bevæg dig. Hold fast i rutiner, også de sidste dage. En gåtur kan dæmpe uro bedre end endnu en times læsning.
  • Skær ned på koffein. Kaffe og energidrikke kan forstærke hjertebanken og uro.
  • Skift tanken. Spørg dig selv, hvad det værste realistiske udfald er, og hvordan du ville klare det. Sjældent er det så slemt, som angsten siger.

Undgå ikke situationen

Det er fristende at undgå det, der skræmmer. Men undgåelse gør angsten større, fordi du aldrig oplever, at du kan klare det. Tag i stedet små trin. Øv dig i at tale foran få, før du taler foran mange.

Selve dagen

  1. Kom i god tid, så du ikke skal skynde dig.
  2. Spis og drik noget lettere, så blodsukkeret er stabilt.
  3. Tag et par dybe vejrtrækninger, før du går ind.
  4. Går du i sort, så sig det højt, tag en pause og tag en slurk vand. Det er tilladt og mere almindeligt, end du tror.

Hvornår skal du søge hjælp

Kontakt din læge eller en psykolog, hvis angsten fylder meget i hverdagen, hvis den gør, at du holder dig fra studie eller arbejde, eller hvis du har haft symptomerne i flere uger. Behandling hos en psykolog arbejder ofte med kognitiv terapi, som hjælper dig med at ændre tanke- og adfærdsmønstre. Lægen kan afklare, om der er tale om angst, og hvilken behandling der passer til dig. Mange uddannelsessteder tilbyder desuden studievejledning og rådgivning, som kan hjælpe med særlige vilkår ved eksamen, hvis du har behov for det.

Har du tanker om at gøre skade på dig selv, skal du straks kontakte lægevagten eller ringe 112.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.