Et karriereskifte kan godt føre til egen virksomhed, men det går bedst, hvis du forbereder tre ting, før du siger op: økonomien, de nye kompetencer og dine første kunder. Jo mere du har på plads, desto mindre afhænger det af held.
Start med at afklare, hvorfor
Nogle vil være deres egen chef. Andre har en idé eller en kompetence, de gerne vil leve af, eller er trætte af det, de laver, og har brug for noget nyt. Årsagen betyder noget, fordi den afgør, hvad du skal lære, og hvor hurtigt du skal tjene penge. Hvis det primært er træthed af det nuværende job, så overvej først, om en anden stilling kunne løse det, før du tager springet.
Byg et økonomisk fundament
Det er som regel økonomien, der får folk til at tøve, og med god grund. De første måneder som selvstændig giver sjældent en stabil indtægt. Regn derfor igennem, hvad du har brug for.
- Dine faste udgifter pr. måned til bolig, forsikringer, lån og mad.
- Udgifter til uddannelse, kurser og udstyr.
- Opstartsomkostninger som registrering, regnskab, forsikring og markedsføring.
- En buffer, der kan dække flere måneder uden indtægt.
Jo større bufferen er, desto bedre beslutninger kan du tage, fordi du ikke er presset til at sige ja til alt. En tommelfingerregel er at have opsparing, der svarer til flere måneders faste udgifter, men det afhænger af din situation.
Skaf de kompetencer, der mangler
Et karriereskifte betyder som regel, at du skal lære noget nyt. Det kan være en uddannelse eller kurser, og de skal ofte betales selv. Undersøg, om der er mulighed for støtte, tilskud eller efteruddannelse via din nuværende arbejdsgiver eller en a-kasse, før du betaler alt selv.
Vælg, hvis det er muligt, uddannelser og kurser, der giver dig noget, du kan bruge med det samme. Så kan du begynde at tjene penge på dem, mens du stadig lærer. Husk, at nogle fag kræver autorisation eller godkendelse, før du må udbyde dem. Tjek det, før du begynder at betale for en uddannelse.
Prøv det af ved siden af
Det mindst risikable skridt er at starte i det små, mens du har dit job. Tag nogle få opgaver eller kunder i fritiden. Så lærer du, om der er efterspørgsel, hvad du kan tage for dine ydelser, og om arbejdet passer til dig. Tjek dog din kontrakt, så du ikke bryder regler om bibeskæftigelse eller konkurrence.
Find desuden dine første kunder, før du stopper. Spørg dig selv, hvem der skal købe, hvorfor de skal vælge dig, og hvordan de finder dig. Tal med mennesker i den målgruppe, du vil sælge til. Bed om deres ærlige holdning til din idé og pris. Det er den billigste markedsundersøgelse, du kan lave.
Vælg selskabsform og få hjælp
Du kan starte som enkeltmandsvirksomhed eller stifte et selskab. De to former har forskellige regler for ansvar, regnskab og skat. Tal med en revisor eller rådgiver, før du vælger, så du kender konsekvenserne. Rådgivning til nystartede findes ofte gratis eller billigt hos lokale erhvervsråd.
Sæt til sidst en dato og en plan B. Aftal med dig selv, hvornår du tager springet, og hvad du gør, hvis det ikke går som håbet efter et halvt eller et helt år. En plan B tager ikke modet fra dig, men gør det nemmere at gå efter drømmen uden at ryge ud i noget, du ikke kan komme tilbage fra.