Mælkesyrebakterier, også kaldet probiotika, er levende mikroorganismer, som i nogle tilfælde kan støtte maven, når den er blevet forstyrret, for eksempel efter en antibiotikakur eller en mavevirus. De er ikke en kur mod alle mavegener, og de erstatter ikke en sund kost.
Hvad mælkesyrebakterier er
Tarmen rummer billioner af bakterier, den såkaldte tarmflora. De fleste er helt harmløse og er med til at nedbryde maden, danne enkelte vitaminer og holde skadelige bakterier i skak. Mælkesyrebakterier er en gruppe af de gavnlige bakterier. De omdanner sukker til mælkesyre, som gør miljøet i tarmen mere surt, og det er svært for skadelige bakterier at trives i.
Navnet kan vildlede. Mælkesyrebakterier er ikke farlige bakterier, og de behøver ikke have noget med mælk at gøre.
Hvor kan du få dem
Du kan få mælkesyrebakterier gennem maden. De findes naturligt i syrnede mælkeprodukter som tykmælk, kærnemælk og yoghurt med levende kulturer, og i gærede grøntsager som surkål og kimchi. Du kan også købe dem som kosttilskud i kapsler, breve og dråber.
Tilskud har forskellige bakteriestammer, og de virker ikke ens. En stamme, der har en dokumenteret effekt på en bestemt gene, kan ikke uden videre sammenlignes med en anden. Spørg på apoteket, hvis du vil vide, hvilken type der passer til dit behov.
Hvornår kan det give mening
- Efter en antibiotikakur, hvor tarmfloraen kan være blevet udtyndet, og maven er løs.
- Ved lette og kortvarige mavegener, hvor du ellers er rask.
- Hvis du sjældent spiser mad med levende kulturer og gerne vil støtte tarmen.
Effekten er forskellig fra person til person, og hos nogle mærker man ingenting. Prøv et produkt i et par uger. Mærker du ingen forskel, er der ingen grund til at fortsætte.
Det kan du selv gøre for maven
Fibre fra grøntsager, fuldkorn og bælgfrugter er føde for de gode bakterier. Drik rigeligt vand, spis regelmæssigt, og vær opmærksom på hygiejnen i køkkenet, så du undgår fødevarebårne infektioner. Er du løs i maven, så drik ekstra væske, fordi kroppen mister væske og salte.
Hvornår skal du til lægen
Kontakt lægen, hvis du har blod i afføringen, har tabt dig uden at forsøge det, har kraftige eller vedvarende smerter, har feber, eller hvis mavegenerne har varet mere end et par uger. Det gælder også, hvis du er svækket af anden sygdom eller har nedsat immunforsvar. Her skal du tale med lægen, før du tager probiotika, fordi tilskud i sjældne tilfælde kan give infektioner.
Mælkesyrebakterier kan ikke afløse en diagnose. Er du i tvivl om, hvad der får maven til at reagere, er en samtale med lægen det bedste sted at starte.
Husk også, at tarmfloraen ikke er statisk. Den påvirkes af alt fra kost og søvn til stress og medicin, og den vender som regel selv tilbage til balance efter en kortvarig forstyrrelse. Tålmodighed og almindelig mad er ofte det, der gør størst forskel, og du behøver ikke jagte en hurtig løsning.