Kommer du til at tabe urin, når du hoster, nyser eller ikke når på toilettet, så tal med din læge. Urininkontinens kan oftest bedres, blandt andet med målrettet bækkenbundstræning, og det er ikke noget, du skal affinde dig med. Mange venter alt for længe, fordi emnet føles pinligt, men lægen hører det ofte.
Hvad er urininkontinens
Urininkontinens betyder ufrivillig vandladning. Det er et symptom og ikke en sygdom i sig selv, og det kan ramme både kvinder og mænd i alle aldre, men oftest kvinder og ældre. De to almindeligste former er stress-inkontinens og tranginkontinens. Mange har en blanding.
- Stress-inkontinens: Du taber en mindre mængde urin, når du hoster, nyser, løfter, løber eller hopper. Årsagen er ofte svækkede muskler i bækkenbunden, som ikke kan holde urinrøret tæt, når trykket i maven stiger.
- Tranginkontinens: Du får pludselig en kraftig trang og når ikke på toilettet i tide. Her trækker blæremusklen sig sammen, uden at du kan styre det, og der kan løbe en større mængde.
Hvorfor du skal til lægen
Urinlækage kan have mange årsager, blandt andet graviditet og fødsel, overgangsalder, forstørret blærehalskirtel hos mænd, urinvejsinfektion, forstoppelse og visse typer medicin. Lægen kan finde ud af, hvilken form det drejer sig om, og om der ligger en anden tilstand bag. Det afgør, hvilken behandling der giver mening.
Kontakt hurtigt lægen, hvis du også har smerter, blod i urinen, feber, brænden ved vandladning, eller hvis du pludselig ikke kan komme af med vandet.
Bækkenbundstræning hjælper mange
Ved stress-inkontinens er træning af bækkenbundsmusklerne ofte første valg. Du lærer at spænde de muskler, du bruger til at holde igen med vandet, og træner dem regelmæssigt over flere uger. Mange gør det forkert i starten, for eksempel ved at spænde i baller eller mave i stedet for bækkenbunden. Derfor er det en god idé at få vejledning af en fysioterapeut eller en sundhedsplejerske med erfaring i bækkenbund, så træningen rammer de rigtige muskler.
Ved tranginkontinens kan blæretræning hjælpe. Det går ud på gradvist at udskyde toiletbesøgene, så blæren vænner sig til at rumme mere. Lægen kan også vurdere, om medicin er en mulighed.
Det kan du selv gøre i hverdagen
- Drik normalt. Hvis du skærer ned på væske, bliver urinen mere koncentreret, og det kan irritere blæren.
- Begræns kaffe, sodavand og alkohol, hvis de forværrer trangen.
- Hold din vægt i et sundt leje, for overvægt øger trykket på blæren.
- Undgå forstoppelse, da en fyldt tarm presser på blæren.
- Gå på toilettet regelmæssigt, men ikke af ren forsigtighed hele tiden.
Beskyttelse imens
Mens du får hjælp, kan indlæg, bind og andre absorberende produkter gøre hverdagen tryggere, så du tør komme ud og være sammen med andre. Skift dem jævnligt, og vask huden mild og grundigt, så den ikke bliver irriteret. Produkterne løser ikke årsagen, så de bør ikke stå alene.