En mave, der driller, handler oftest om, hvad du spiser og drikker, hvor regelmæssigt du spiser, og hvor meget du bevæger dig. Starter du der, løser mange gener sig, uden at du behøver andet. Tilskud kan være et supplement, men ikke en erstatning for gode vaner.
Start med væske og fibre
Kroppen har brug for væske til at holde afføringen blød, så drik vand jævnt over dagen og ikke kun, når du bliver tørstig. Fibre fra grøntsager, havregryn, fuldkornsbrød, bælgfrugter og frugt får tarmen til at arbejde. Øger du mængden af fibre, så gør det gradvist over nogle uger. Det giver mindre luft og oppustethed.
Når maven er hård
Forstoppelse er almindeligt, især hvis du bevæger dig lidt, drikker for lidt eller har ændret rutiner, for eksempel på rejse. Det hjælper at spise fibre, at gå en tur hver dag og at give dig tid, når trangen melder sig, i stedet for at udsætte toiletbesøget.
Hjælper det ikke, kan apoteket rådgive om milde afføringsmidler. De skal normalt ikke bruges i længere tid uden at have talt med lægen, fordi kroppen kan vænne sig til dem.
Når maven er løs
Ved diarré er det vigtigste at erstatte væske og salte, især hos små børn og ældre, som hurtigt kan blive udtørrede. Drik små slurke ofte, og spis let mad, når appetitten vender tilbage. Tørre kiks, ris, kogte kartofler og bananer er som regel nemme at tåle. Er du i tvivl om, hvad der kan hjælpe, er apoteket et godt sted at spørge. De kan fortælle om midler, der kan bruges til et kort forløb, og hvem der ikke bør bruge dem.
Mælkesyrebakterier som støtte
Tarmen har sin egen bakterieflora, og mælkesyrebakterier fra tykmælk, yoghurt og gærede grøntsager kan være en del af en varieret kost. Du kan også få dem som tilskud, for eksempel efter en antibiotikakur. Effekten varierer fra person til person, og et tilskud kan ikke rette op på en ensformig kost eller manglende bevægelse.
Gode vaner, der hjælper
- Spis til faste tider, og tyg maden godt.
- Vask hænder før madlavning og efter toiletbesøg, og hold råt kød adskilt fra andre fødevarer.
- Begræns alkohol, og vær opmærksom på, hvilke fødevarer der giver dig gener.
- Bevæg dig dagligt. Selv en rask gåtur sætter gang i tarmen.
Hvornår skal du til lægen
Kontakt lægen, hvis du har blod i afføringen, tiltagende smerter, feber, uforklaret vægttab eller mavegener, der varer ved i mere end et par uger. Det samme gælder, hvis du pludselig får ændrede afføringsvaner, uden at du kan pege på en årsag. Ved diarré hos små børn bør du søge læge tidligt, hvis barnet er sløjt eller ikke vil drikke.
Fører du dagbog over, hvad du spiser, og hvornår generne kommer, kan det hjælpe dig og lægen med at se mønstre. Skriv ned i en uge eller to, og læg mærke til, om bestemte fødevarer, store måltider eller stressede dage går igen. Det er ofte nemmere at ændre én ting ad gangen end at lægge hele kosten om på én gang.