Er I ikke gift, arver I ikke automatisk hinanden. Uden testamente går arven efter reglerne i arveloven til børn, forældre eller søskende, ikke til samleveren. Et testamente er den enkleste måde at sikre den, der bliver tilbage.
Sådan fordeler arveloven uden testamente
Arveloven deler de nærmeste slægtninge op i grupper. Første gruppe er afdødes børn og børnebørn. Anden gruppe er forældre, søskende og deres børn. Tredje gruppe er bedsteforældre og deres børn. Er der arvinger i første gruppe, arver de det hele. Ellers går arven til næste gruppe og så videre.
Gifte har en særlig stilling: Ægtefællen arver som udgangspunkt en del af boet sammen med børnene. Ugifte samlevende har ikke sådan en ret. Det betyder, at hvis I har fælles børn, vil børnene arve alt, og samleveren får ingenting. Har I ikke børn, går arven til forældre eller søskende.
Hvad et testamente kan ændre
Med et testamente kan I bestemme, at samleveren skal arve mere, end loven giver. Det er dog ikke uden grænser: Børn har krav på en vis del af arven, den såkaldte tvangsarv, som et testamente ikke kan tage fra dem. Resten kan I disponere over frit. Hvor stor andelen er, og hvordan den fungerer, skal I få afklaret hos en advokat eller på statens hjemmeside.
Et testamente kan også bruges til at:
- give samleveren ret til at blive boende i fælles bolig
- bestemme, at bestemte ting går til bestemte personer
- sikre, at børn fra et tidligere forhold får deres del, selv om samleveren arver først
- udpege en værge for jeres børn, hvis begge forældre dør, mens børnene er mindreårige
Typiske situationer
Par uden børn vælger ofte, at den længstlevende arver alt. Par med fælles børn vælger oftere, at samleveren arver så meget som muligt, og at børnene deler resten. Har I børn fra tidligere forhold, bør I overveje, hvordan I sikrer dem begge: at samleveren kan blive boende, men at børnene alligevel får deres del, når begge er døde. Er jeres bolig eller virksomhed hovedparten af værdierne, er det ekstra vigtigt at få styr på, hvem der skal have hvad.
Sådan får I et gyldigt testamente
Et testamente skal opfylde formkrav for at være gyldigt. Det skal blandt andet underskrives og bevidnes, og der gælder særlige regler for, hvem der kan være vidne. Det mest almindelige er at få det oprettet ved notaren, hvor formkravene overholdes, og testamentet registreres. Laver I det selv eller med en advokat, skal formkravene stadig være opfyldt. Dommeren kan ellers kende testamentet ugyldigt.
Et testamente kan altid ændres eller tilbagekaldes, så længe man lever og er i stand til at forstå det. Få det gennemgået, hvis jeres forhold ændrer sig, fx hvis I får børn, køber bolig, bliver gift eller går fra hinanden.
Overvej også andre muligheder
Et testamente er ikke den eneste måde at sikre hinanden på. Forsikringer, pensionsordninger og samejeaftaler om bolig kan hjælpe, men reglerne er forskellige, og de kan have skattemæssige konsekvenser. Tal med en advokat, før I beslutter noget.