En fejlansættelse er dyr, fordi du betaler for rekrutteringen, oplæringen og kollegernes ekstra arbejde to gange. Undersøgelser peger på, at en fejlrekruttering kan koste mellem 14 og 25 ugers løn, afhængigt af jobbets kompleksitet og branchen. Du mindsker risikoen ved at kende kandidaten bedre, før du siger ja.
De tre typer omkostninger
Når en medarbejder skal ansættes, opstår der tre slags omkostninger. Forstår du dem, ser du hurtigere, hvorfor en fejl bliver dyr.
- Rekrutteringsomkostninger. Tiden, de ansvarlige bruger på at finde den rette, og udgifter til at dele og markedsføre jobopslaget.
- Omkostninger ved opstart. Oplæring, kurser og rundvisning. Den nyansatte er desuden ikke lige så produktiv som en kollega, der har været der længe.
- Afbrydelsesomkostninger. Når kolleger skal hjælpe den nye i gang, bruger de tid, som de ellers ville have brugt på egne opgaver.
Går ansættelsen galt, skal du gennem alle tre igen med en ny kandidat. Og den løn, der er betalt til den forkerte, giver ikke noget tilbage.
Hvorfor det går galt
Mange ansættelser bygger på et cv, en ansøgning og et til tre samtaler. Det er et begrænset grundlag at vælge ud fra. En kandidat kan være stærk fagligt, men ikke passe ind i teamet. Eller personligheden passer perfekt, men det faglige halter. Det er svært at se i en samtale.
Brug mere end samtalen
Du kan få et bredere billede af kandidaten på flere måder.
- Bed om en prøveopgave, der ligner det, vedkommende skal lave. Så ser du måden, kandidaten arbejder på.
- Lad teamet møde kandidaten. De fleste kolleger kan hurtigt mærke, om der er en god kemi, og hvad de er i tvivl om.
- Tjek referencer, og stil konkrete spørgsmål om samarbejde og pålidelighed.
- Overvej en personanalyse. Flere virksomheder bruger profiler som DISC, der beskriver adfærdsstile. Den hedder Dominans, Indflydelse, Stabilitet og Kontrol. De fleste mennesker er en blanding af flere stilarter, og analysen giver et nuanceret billede af, hvordan kandidaten typisk handler, og hvad der motiverer.
Husk, at en personanalyse er et supplement, ikke et facit. Den må aldrig være det eneste, du bygger beslutningen på, og kandidaten skal vide, hvad testen bruges til. Spørg også, hvordan svarene opbevares, og hvem der kan se dem.
Gør oplæringen til en del af svaret
Selv en god ansættelse kan gå skævt, hvis starten er dårlig. Lav en plan for de første uger med faste opgaver, en kollega, der kan spørges, og en samtale efter et par måneder. Mærker du tidligt, at det ikke fungerer, så tag en åben samtale med medarbejderen, og afklar, om det handler om oplæring, opgaver eller en forkert match. Det er bedre for begge parter at finde ud af det hurtigt. Det er billigere at rette tidligt end at trække en vanskelig ansættelse ud.