Forstoppelse forebygger du bedst med fibre, rigeligt væske, daglig bevægelse og faste toiletvaner. Det er almindeligt og ofte uskadeligt, men bliver det vedvarende, eller kommer der blod eller smerter, skal du have det undersøgt.
Hvad er forstoppelse
Forstoppelse er ikke en sygdom, men en tilstand, hvor afføringen er hård og knoldet, og hvor det er svært eller smertefuldt at komme af med den. Mange har det også sådan, at de går sjældnere på toilettet end normalt, og at maven føles oppustet og tung.
Man skelner mellem akut og langvarig forstoppelse. Den akutte kommer ofte efter ændringer i kosten, stress eller rejser. Den langvarige kan hænge sammen med sygdom, graviditet, bivirkninger af visse typer medicin eller for lidt væske. Både børn og voksne kan få forstoppelse.
Spis fibre og drik nok
Fibre gør afføringen blød og voluminøs, så tarmen lettere kan bevæge den fremad. Du får dem fra grøntsager, frugt, rugbrød, havregryn og andre grove kornprodukter, bælgfrugter og nødder. Øg mængden gradvist, så maven kan nå at vænne sig, ellers kan du få luft i maven og oppustethed.
Fibre virker kun, hvis du også drikker nok. Mange har gavn af omkring halvanden liter vand om dagen, og mere når det er varmt, eller hvis du sveder meget. Kaffe og te tæller med, men vand er det bedste valg.
Bevæg dig og pas på rytmen
Fysisk aktivitet sætter gang i tarmens bevægelser. Cirka tredive minutters motion om dagen, for eksempel en rask gåtur eller cykeltur, kan hjælpe. Selv korte gåture efter måltider kan gøre en forskel.
Lyt til kroppen, og gå på toilettet, når trangen melder sig. Hvis du udskyder det, kan afføringen blive hårdere. Prøv at sætte tid af til et roligt toiletbesøg hver dag, for eksempel efter morgenmad, når tarmen er mest aktiv. Faste tider kan også hjælpe ældre eller andre, der har svært ved at huske det.
- Giv dig tid, og undgå at presse hårdt.
- Sid med fødderne på et lille fodskammel, så knæene er højere end hofterne.
- Læg ikke telefonen eller avisen frem for at blive længe på toilettet.
Hvad apoteket kan hjælpe med
Hjælper kost og motion ikke nok, findes der håndkøbsmidler. De virker på forskellige måder, og du kan med fordel spørge på apoteket, hvad der passer til dig.
- Midler, der påvirker afføringens konsistens. De holder på vandet i tarmen eller smører afføringen, så den bliver blødere. Fibertilskud, som svulmer op i tarmen, hører også til denne gruppe.
- Midler, der gør afføringen blødere. De gives typisk i endetarmen som stikpiller eller en lille mængde væske og virker lokalt.
- Midler, der stimulerer tarmens bevægelser. De fås som dråber, tabletter eller stikpiller og er til akut brug.
Midler, der stimulerer tarmen, kan give vaner og virke svagere over tid, så de skal kun bruges en kort periode. Følg altid pakkens anvisning, og tal med lægen, hvis du har brug for dem mere end kortvarigt. Er du gravid, ammer eller tager anden medicin, så spørg apoteket, før du tager noget.
Hvornår skal du kontakte lægen
Forstoppelse, der varer mere end et par uger, bør undersøges. Det samme gælder, hvis du ikke har haft afføring i flere dage og har smerter.
Kontakt lægen hurtigt, hvis du har:
- blod i afføringen eller sort afføring
- kraftige mavesmerter, opkast eller en hård og oppustet mave
- uforklarligt vægttab
- forstoppelse, der er opstået pludseligt uden åbenlys forklaring, især hvis du er over halvtreds år
Spørg også lægen, hvis et barn har gentagne problemer med at komme af med afføring. Ved svær smerte, opkast og en hård, oppustet mave skal du kontakte lægevagten eller ringe 112.