Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Angst eller stress? Sådan kender du forskellen

Angst og stress ligner hinanden, men angst handler om frygt, mens stress handler om overbelastning. Her er forskellen og de første skridt, du kan tage.

Opdateret 21. november 2026

Ved angst er du bange for noget bestemt, og symptomerne aftager, når truslen er væk. Ved stress er du overbelastet over tid, og symptomerne bliver ved, også når du holder fri. Det er den enkleste måde at skelne dem fra hinanden på.

Hvad er angst?

Alle kender til frygt, og det er en sund reaktion, der beskytter os. Angst er, når frygten fylder uforholdsmæssigt meget, og kroppen reagerer, som om der var fare på færde. Typiske tegn er hjertebanken, sveden, uro, trykken for brystet og en stærk trang til at slippe væk fra situationen.

Angsten er knyttet til en bestemt ting eller situation: at flyve, at mødes med andre, at være alene eller at miste en nærtstående. Undgår du situationen, falder symptomerne ofte hurtigt. Ulempen er, at undgåelse på sigt kan gøre angsten større og din hverdag mindre.

Hvad er stress?

Stress opstår, når kravene i længere tid er større, end du kan honorere, og du ikke får tid til at restituere. Kortvarigt pres, fx op til en deadline, er normalt og går over, når opgaven er løst. Det er den langvarige belastning, der er problemet.

Typiske tegn er:

  • søvnproblemer og træthed, selv efter hvile
  • koncentrationsbesvær og dårlig hukommelse
  • svimmelhed, kvalme og spændinger i kroppen
  • irritabilitet og følelsen af at være på overarbejde hele tiden

Der er ikke noget bestemt, du er bange for. Det er helheden, der er for meget.

Derfor er de svære at skille ad

Begge dele kan give hjertebanken, uro, svimmelhed og søvnproblemer, og de kan påvirke hinanden. Er du længe stresset, er kroppen i alarmberedskab, og så bliver terskelen for angst lavere. Omvendt kan angst være så trættende, at du pludselig får svært ved at nå dine opgaver og bliver stresset af det. Begge dele kan desuden gå hånd i hånd med nedtrykthed.

Spørg dig selv:

  1. Er der noget bestemt, jeg frygter, eller er det mere en generel overbelastning?
  2. Forsvinder symptomerne, når jeg slipper situationen, eller bliver de ved?
  3. Hvor længe har det stået på?

Det kan du gøre selv

Uanset om det ligner angst eller stress, er det en god idé at handle tidligt.

  • Fortæl en, du stoler på, hvordan du har det. Det virker som en lettelse for mange.
  • Sørg for regelmæssig søvn, bevægelse og pauser i løbet af dagen.
  • Skær ned på det, du kan undvære, og bed om hjælp med resten.
  • Undgå at bruge alkohol eller store mængder kaffe til at dulme uroen. Det forværrer ofte tingene.

Hvornår skal du søge hjælp

Tag kontakt til din egen læge, hvis symptomerne har varet i flere uger, hvis de forstyrrer arbejdet, søvnen eller dit sociale liv, eller hvis du undgår ting, du plejer at gøre. Lægen kan afklare, om der er tale om stress, angst, depression eller noget helt fjerde, og hjælpe dig videre til for eksempel en psykolog.

Tror du, at stress er årsagen, så tal også med din leder, så I sammen kan finde ud af, hvad der kan ændres. Får du tanker om at gøre skade på dig selv, eller får du et akut angstanfald, du ikke kan klare, så ring til lægevagten eller 112.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.