Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Tre emner, hvor forskerne ikke var enige

Videnskaben arbejder mod et fælles mål, men forskerne er ikke altid enige. Her er tre områder, hvor uenigheden var tydelig.

Opdateret 17. oktober 2017

Videnskaben som helhed arbejder oftest for det samme mål, nemlig at vi som art bliver klogere. Det betyder ikke, at videnskabsfolk er enige. Nogle forskere, rapporter og undersøgelser peger den ene vej, andre den anden, og så bliver det et spørgsmål om, hvem man vælger at tro på. Tre eksempler viste, hvordan det kunne se ud.

Glucosamin og gigt

Glucosamin blev solgt som håndkøbslægemiddel, og dets historie som middel mod gigt illustrerede uenigheden godt. I Danmark havde det tidligere været muligt at få tilskud til glucosamin, men tilskuddet var blevet fjernet. Det skete blandt andet på baggrund af amerikanske undersøgelser af, om stoffet havde en reel effekt.

En såkaldt metaundersøgelse, der samlede en række undersøgelser, viste ifølge kilden, at glucosamin ikke virkede bedre end placebo. Nogle forskere kritiserede dog metaundersøgelsen, fordi den blandede forskellige bindestoffer sammen. Kritikerne mente, at de er vigtige, fordi glucosamin i en pille skal bindes med et andet stof, og det varierer fra produkt til produkt. Mange følte, at de fik gavn af glucosamin ved gigtsmerter, men videnskaben var ikke enig om, om stoffet virkede.

Menneskets rolle i klimaforandringerne

Det andet eksempel var et spørgsmål med langt større rækkevidde. I Danmark var det kun et fåtal, der ikke troede på, at mennesker spillede en betydelig rolle i klimaforandringerne. Sådan var det ikke alle steder. USA’s præsident Donald Trump benægtede menneskehedens indflydelse på global opvarmning og skrev i 2012 på Twitter, at Kina havde fundet på det for at skade amerikansk vækst.

Også inden for videnskaben var der forskere, der afviste global opvarmning, som i stigende grad blev kaldt klimaforandringer, fordi det bedre beskrev konsekvenserne. Størstedelen af de forskere, der arbejdede med emnet, mente, at mennesker havde indflydelse. Men de, der var imod, fyldte nok til, at politikere og andre meningsdannere kunne støtte sig til noget videnskabeligt.

Kost og mad

Næsten uanset hvad man spurgte om i forhold til kost og mad, var der uenighed. Det var ikke altid mellem forskere, der havde brugt år på forskning, men nogle gange selvbestaltede eksperter. Et eksempel var debatten om, hvorvidt autisme kunne kureres med den rigtige kost. Langt størstedelen af videnskaben sagde, at det kunne det ikke, men enkelte hævdede det modsatte med et spinkelt videnskabeligt grundlag.

Gennem tiden havde der været mange stridspunkter om mad: om fedt var usundt, om kulhydrater var usunde, om forarbejdet mad var usundt og senest om sukker var skadeligt. Kilden pegede på, at især amerikanske dokumentarer havde en tendens til at fokusere på den ene side af forskningen og udelade andre.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.