Videnskaben som helhed arbejder oftest for det samme mål, nemlig at vi som art bliver klogere. Det betyder ikke, at videnskabsfolk er enige. Nogle forskere, rapporter og undersøgelser peger den ene vej, andre den anden, og så bliver det et spørgsmål om, hvem man vælger at tro på. Tre eksempler viste, hvordan det kunne se ud.
Glucosamin og gigt
Glucosamin blev solgt som håndkøbslægemiddel, og dets historie som middel mod gigt illustrerede uenigheden godt. I Danmark havde det tidligere været muligt at få tilskud til glucosamin, men tilskuddet var blevet fjernet. Det skete blandt andet på baggrund af amerikanske undersøgelser af, om stoffet havde en reel effekt.
En såkaldt metaundersøgelse, der samlede en række undersøgelser, viste ifølge kilden, at glucosamin ikke virkede bedre end placebo. Nogle forskere kritiserede dog metaundersøgelsen, fordi den blandede forskellige bindestoffer sammen. Kritikerne mente, at de er vigtige, fordi glucosamin i en pille skal bindes med et andet stof, og det varierer fra produkt til produkt. Mange følte, at de fik gavn af glucosamin ved gigtsmerter, men videnskaben var ikke enig om, om stoffet virkede.
Menneskets rolle i klimaforandringerne
Det andet eksempel var et spørgsmål med langt større rækkevidde. I Danmark var det kun et fåtal, der ikke troede på, at mennesker spillede en betydelig rolle i klimaforandringerne. Sådan var det ikke alle steder. USA’s præsident Donald Trump benægtede menneskehedens indflydelse på global opvarmning og skrev i 2012 på Twitter, at Kina havde fundet på det for at skade amerikansk vækst.
Også inden for videnskaben var der forskere, der afviste global opvarmning, som i stigende grad blev kaldt klimaforandringer, fordi det bedre beskrev konsekvenserne. Størstedelen af de forskere, der arbejdede med emnet, mente, at mennesker havde indflydelse. Men de, der var imod, fyldte nok til, at politikere og andre meningsdannere kunne støtte sig til noget videnskabeligt.
Kost og mad
Næsten uanset hvad man spurgte om i forhold til kost og mad, var der uenighed. Det var ikke altid mellem forskere, der havde brugt år på forskning, men nogle gange selvbestaltede eksperter. Et eksempel var debatten om, hvorvidt autisme kunne kureres med den rigtige kost. Langt størstedelen af videnskaben sagde, at det kunne det ikke, men enkelte hævdede det modsatte med et spinkelt videnskabeligt grundlag.
Gennem tiden havde der været mange stridspunkter om mad: om fedt var usundt, om kulhydrater var usunde, om forarbejdet mad var usundt og senest om sukker var skadeligt. Kilden pegede på, at især amerikanske dokumentarer havde en tendens til at fokusere på den ene side af forskningen og udelade andre.