Køkkenet er det rum i huset, der har ændret sig mest, og det er endt næsten, hvor det begyndte: som det sted, hvor alle samles. Kender du historien, er det lettere at forstå, hvorfor vi indretter os, som vi gør.
Fra bål til ildsted
Oprindeligt lavede man mad over åben ild, først udendørs og senere inde i huset. I starten forlod røgen huset gennem et hul i taget. Senere kom skorstenen til, og ildstedet blev husets varmekilde og samlingspunkt. Her lavede man mad, tørrede tøj og sad sammen, fordi det var det varmeste sted.
Komfuret kommer ind i huset
Med tiden blev jernet taget i brug til madlavning. Jernkomfuret afløste det åbne ildsted, og der kom bageovn og gruekedel, hvor man blandt andet kunne koge vasketøj. Komfuret gav bedre kontrol med varmen og mindre røg i stuen. Køkkenet var stadig et fælles rum, hvor flere i husstanden arbejdede og hyggede sig sammen.
Køkkenet bliver delt op
Efterhånden blev boligerne større og fik flere rum. Madlavningen blev flyttet væk fra opholdet, og nye rum opstod: bryggers, vaskerum og spisekammer. Bryggers har navn efter ølbrygning, som engang foregik i hjemmet. Brygningen forsvandt, men navnet blev.
Da funktionerne blev spredt ud, blev køkkenet mindre og mere rent et arbejdsrum. Familien opholdt sig i stuen, og madlavningen foregik for sig selv.
Det åbne køkken-alrum
I dag er mange tilbage ved et fælles rum, hvor køkken og stue er slået sammen. Det er praktisk af flere grunde:
- Den, der laver mad, kan være sammen med resten af familien.
- Børn kan lave lektier, mens der laves aftensmad.
- Boligen virker større, når rummene flyder sammen.
- Det er lettere at servere og rydde af bordet.
Til gengæld skal du være opmærksom på, at lugt, larm og rod bliver en del af opholdsrummet. En god emhætte, en opvaskemaskine med lav lyd og plads til at gemme ting væk gør forskellen.
Fra stue til køkken og tilbage igen
Bevægelsen går i ring: først ét fælles rum med ild i midten, så mange små rum med hver sin funktion, og nu igen ét stort rum, hvor madlavning, spisning og samvær foregår side om side. Hver gang har det haft med de praktiske vilkår at gøre. Da ilden var husets eneste varmekilde, samlede den alle. Da boligerne blev større, og vandet kom ind i huset, blev der råd til at dele opgaverne op. Og da vi igen ønskede at være sammen i hverdagen, åbnede vi væggene.
Hvad kan vi bruge historien til
Køkkenet har altid haft to opgaver: at lave mad og at samle mennesker. Når du planlægger dit eget, så tænk på begge dele.
- Sørg for, at arbejdsgangene fungerer, så madlavningen er let.
- Gør plads til, at andre kan sidde med, uden at de er i vejen.
- Indret efter dit eget behov, ikke efter billeder fra boligmagasiner. Et køkken behøver ikke se perfekt ud for at fungere godt.
Mange bruger penge på køkkenets udseende, og det er helt i orden, men start med det praktiske. Et smukt køkken, hvor man ikke kan finde noget, er hurtigt til besvær. Det samme gælder, hvis du åbner køkkenet mod stuen uden at have tænkt over opbevaringen: du får mere plads, men også flere ting, der står fremme. Planlæg derfor både skabe, skuffer og et sted til de ting, du bruger hver dag. Så bliver det åbne rum et sted, hvor man har lyst til at være, både når der laves mad, og når der skal hygges bagefter.