I 2016 var kommunernes indkøb af designermøbler igen til debat. Anledningen var dels en tidligere afsløring om indretningen af et borgmesterkontor i København, dels en kommune, der solgte møbler på auktion i forbindelse med en flytning.
Sagen om borgmesterkontoret
I august 2015 afslørede et dagblad, at Morten Kabell, teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune for Enhedslisten, havde brugt 121.752 kroner på at indrette sit nye kontor, da han tiltrådte i 2014. Han havde samtidig sagt nej til borgmesterbilen, solgt den og købt en el-cykel i stedet.
Politikeren forsvarede selv indkøbet med tre argumenter: at langtidsholdbare møbler er miljørigtige, at det var en engangsinvestering, og at det støttede dansk design. Han havde desuden solgt de eksisterende designmøbler på kontoret. Det gjaldt blandt andet tre glaslamper, der var blevet taget ned for at give plads til to nye lamper til henholdsvis 5.276 og 4.625 kroner. En klassisk pendel i glas kostede 14.995 kroner ny, så der havde tidligere hængt lamper for knap 45.000 kroner i rummet.
Skanderborgs auktion
Skanderborg Kommune var et nyere eksempel. Dele af kommunen flyttede til det nye rådhus, Skanderborg Fælleden, som også rummede politistation og dobbelthal. Man valgte at efterlade alt det gamle interiør i de gamle bygninger, herunder hæve-sænke-borde, reoler, lamper og kunst.
Meget af inventaret var ældre, og en del var dansk design, som ifølge Morten Kabell holder så længe, at investeringen i sig selv er bæredygtig. I stedet for at renovere møblerne solgte kommunen dem på auktion. Startprisen var 50 kroner for de fleste ting, og køberen skulle selv hente dem.
Kritikken
Kilden mente, at der fandtes dygtige håndværkere, som kunne omflette stole, reparere træværk og friske lakeringen op, men at politikerne alligevel købte nyt, når der var en anledning. Det skete, både når en ny borgmester tiltrådte, og indretningen ikke faldt i hans smag, og når en kommune flyttede i nyt rådhus.
I andre kommuner end Skanderborg fandtes der ifølge kilden eksempler på, at kasserede designerstole blev sat i depotrum, og at kommunen hverken ville sælge dem eller få dem renoveret. Her var det nemmere at købe nye stole, og borgerne betalte regningen over skatten.
Et spørgsmål om sparsommelighed
Sagerne pegede på en spænding, som gik igen i debatten: hvornår er det rimeligt at investere i holdbare møbler, og hvornår er det udtryk for prestige. Argumentet om bæredygtighed holder kun, hvis de gamle møbler også bliver genbrugt eller solgt videre.