Fugtstyring hører hjemme i virksomhedens energiplan, fordi luftfugtigheden påvirker både energiforbruget, produktkvaliteten og bygningerne. Den bliver let overset, fordi skaderne kommer langsomt. Men når du tager fat i den, kan du spare energi, undgå dyre skader og give medarbejderne et bedre arbejdsmiljø.
Fugt er en overset faktor
I hverdagen er det produktionsstop og fejl, der får opmærksomheden. Fugt arbejder i baggrunden og viser sig først, når skaden er sket. Derfor er den let at glemme, selv for fagfolk, der kender problemet.
Fugtstyring betyder noget i mange typer virksomheder. Det gælder i produktion af lægemidler og batterier, men også i lagerhaller, svømme- og skøjtehaller, vandværker og vindmøller. Overalt, hvor materialer, maskiner eller varer er følsomme over for fugt, er det en driftsfaktor.
Hvad for meget fugt koster
Ukontrolleret fugt giver blandt andet:
- korrosion, altså rust og slid på metaldele
- ujævn kvalitet i det, der produceres
- fugtskader i bygning og inventar
- mug og skimmelvækst, som også belaster indeklimaet
Hvad du får ved at styre fugten
Når luftfugtigheden holdes inden for et fast område, får du typisk:
- lavere energiomkostninger, fordi anlæg ikke skal arbejde mod uventede udsving
- mere stabil produktion
- renere luft
- et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne
Størrelsen af besparelsen afhænger af virksomhed og anlæg, så få den målt, før du lover noget. Lad en fagmand vurdere, hvilke steder og processer der er følsomme, og hvilke måleværdier der skal holdes.
Sådan kommer du i gang
- Mål luftfugtigheden de steder, hvor der produceres, opbevares eller står maskiner. Brug målere, der logger over tid, så du ser udsvingene hen over døgnet og året.
- Find ud af, hvor skaderne eller kvalitetsproblemerne opstår, og se, om de hænger sammen med fugten.
- Gennemgå ventilation, opvarmning og tætning af bygningen. Utætte steder trækker fugtig luft ind.
- Vælg løsning efter behov, for eksempel affugtning af udvalgte rum eller områder frem for hele bygningen.
- Følg op, og sammenlign med energiforbruget før og efter.
Hvem har mest at vinde
Virksomheder med fugtfølsomme materialer eller produkter har mest at hente, fordi selv små udsving kan give spild. Det gælder fødevarer, elektronik, træ, papir og metal, og det gælder lagre, hvor varerne står i lang tid. Også bygninger med mange mennesker, som en idrætshal, kan have glæde af en styret luftfugtighed, fordi den gør indeklimaet bedre og sænker risikoen for skimmel i konstruktionen.
Det koster at komme i gang, men regningen for korrosion, kassation og reparationer plejer at vokse, hvis problemet får lov at ligge.
Fugtstyring giver også noget at fortælle
Energioptimering handler ikke kun om at være grøn, men også om den energiregning, der ofte er en stor del af virksomhedens faste omkostninger. Kan du vise, at I har sænket forbruget og samtidig fået færre skader og færre fejl, er det en god historie til kunder og medarbejdere. Mange vælger i dag leverandører, der tager ansvar for energi og miljø.
Overskuddet fra en lavere energiregning kan bruges til at finansiere flere forbedringer, så fugtstyring er ofte et fornuftigt første skridt.