Menstruationssmerter bør undersøges, hvis de forhindrer dig i at passe hverdagen, hvis de bliver værre over tid, eller hvis de ikke kan dæmpes af de almindelige råd. Du behøver ikke at vente, til det er helt uudholdeligt. En smertedagbog fra et par cyklusser gør det meget lettere at få et godt møde med lægen.
Hvad der som regel er almindeligt
Mange mærker træk eller kramper lavt i maven de første dage af blødningen. Smerterne kan sidde i lænden og låret, og de plejer at fylde mest i begyndelsen og så aftage. Hvis de kan holdes nede med varme, hvile og almindelig smertestillende medicin efter anvisning fra apoteket, og du kan passe dit arbejde eller din uddannelse, er det ofte et mønster, der har været der længe.
Tegn på, at smerterne bør undersøges
Kontakt lægen, hvis et eller flere af disse tegn passer på dig:
- Smerterne er så slemme, at du bliver hjemme fra arbejde eller skole, eller du må aflyse aftaler måned efter måned.
- Medicin fra apoteket virker ikke, eller du har brug for den hver cyklus i længere tid.
- Smerterne er blevet kraftigere, eller de er startet, selv om du før havde det fint.
- Du har smerter uden for blødningen, ved samleje, ved vandladning eller afføring.
- Blødningerne er meget kraftige, eller du bløder mellem menstruationerne.
- Du har feber, svimmelhed eller besvimer i forbindelse med smerterne.
Bag kraftige smerter kan der ligge en tilstand, som lægen kan undersøge og behandle. Det er ikke noget, du skal tage som en selvfølge, bare fordi du har menstruation.
Sådan fører du en smertedagbog
Lægen har kun få minutter, og smerter er svære at huske præcist. Skriv derfor ned i to-tre cyklusser, enten på papir eller i en app uden betydning for dit helbred. Notér kort:
- Hvilke dage du blødte, og om blødningen var svag, middel eller kraftig.
- Hvor det gjorde ondt, og hvordan det føltes, for eksempel som kramper, stik eller konstant tryk.
- Hvor slemt det var på en skala fra nul til ti, helst på samme tidspunkt hver dag.
- Hvad du gjorde ved det, og om det hjalp.
- Hvad smerterne forhindrede dig i, for eksempel arbejde, søvn, motion eller samvær.
Det er ikke nødvendigt at være perfekt. Selv ufuldstændige noter giver lægen et billede af mønstret.
Spørgsmål du kan tage med
Skriv dem ned før besøget, så de ikke forsvinder i stunden.
- Kan mine smerter have en bagvedliggende årsag, og skal jeg undersøges nærmere?
- Hvilke undersøgelser er aktuelle, og hvad kan de vise?
- Hvilke behandlinger findes, og hvad er fordele og ulemper ved dem?
- Hvor længe skal jeg prøve en behandling, før vi vurderer, om den virker?
- Hvad kan jeg selv gøre ved siden af, og hvornår skal jeg komme igen?
Sådan får du mest ud af samtalen
Fortæl åbent, hvordan smerterne påvirker dit liv, også de ting, der kan føles pinlige. Sig, hvis du har haft smerter længe, og hvis du er blevet afvist før. Tag gerne dagbogen med, og lad lægen læse den. Er du usikker, kan du tage en med, du stoler på, som kan hjælpe med at huske, hvad der blev sagt.
Føler du ikke, at du bliver hørt, må du gerne bede om en ny tid eller en anden læge. Du har ret til at få dine smerter taget alvorligt.
Hvornår du skal have hjælp med det samme
Ring til lægen samme dag eller til lægevagten, hvis du får pludselige, voldsomme smerter i maven, feber sammen med smerter, svær blødning, hvor du skifter beskyttelse meget hyppigt, eller besvimelse. Er der risiko for, at du er gravid, og smerterne er kraftige på den ene side, skal du have hjælp hurtigt. Ved akut forværring eller livstruende symptomer kan du ringe 112.