Gigt er ikke én sygdom, men et samlebegreb for mange. Den vigtigste forskel er mellem slidgigt og inflammatorisk gigt som leddegigt, fordi den afgør, hvilken behandling lægen vælger. Tror du, du har gigt, skal du til lægen og have det undersøgt, i stedet for selv at vælge behandling.
To hovedtyper med hver sin årsag
Ved slidgigt nedbrydes brusken i leddet langsomt, og leddet bliver stift og ømt. Der er ikke tale om en betændelsestilstand. Ved inflammatorisk gigt er det kroppens eget immunsystem, der skaber en vedvarende betændelse i led og ledhinder. Det giver typisk hævelse, varme i leddet og stivhed, som kan vare længe efter, du er stået op.
Fordi årsagerne er så forskellige, kan en behandling, der hjælper den ene type, være uden betydning for den anden.
Sådan behandles slidgigt
Grundstenen er bevægelse. Når musklerne omkring et led bliver stærkere, aflaster de leddet, så det slides mindre. Det lyder som et paradoks, men det er almindeligt anerkendt, at motion og træning er en af de vigtigste behandlinger ved slidgigt, selv om det kan føles forkert, når leddet gør ondt.
- Regelmæssig, skånsom motion som gang, cykling eller svømning.
- Styrketræning af musklerne omkring det ramte led, gerne efter råd fra en fysioterapeut.
- Vægttab, hvis du er overvægtig, fordi det mindsker belastningen på knæ og hofter.
- Smertelindring i perioder, hvor smerterne er svære at leve med.
Spørg lægen eller apoteket til råds, før du tager noget regelmæssigt mod smerterne.
Sådan behandles inflammatorisk gigt
Her er målet at dæmpe betændelsen, fordi leddene kan tage varig skade, hvis den får lov at stå uden behandling. Behandlingen bliver ordineret og fulgt af læge og ofte en gigtafdeling, og den bliver tilpasset den enkelte. Hvad der skal bruges, og hvor meget, er derfor ikke noget, du skal gætte dig til.
Nogle patienter får medicin, der dæmper betændelsen i hele kroppen. Andre får en behandling direkte i det ramte led. Det er lægens opgave at vurdere, hvad der passer til netop din sygdom.
Det første forsøg virker ikke altid
Der findes mange gigtsygdomme, og de reagerer forskelligt fra person til person. Det er derfor ikke ualmindeligt, at man skal prøve flere løsninger, før noget fungerer rigtigt. Giv det tid, og fortæl lægen ærligt, hvordan du har det, og hvad du oplever af bivirkninger. Så kan behandlingen justeres.
Hvornår skal du kontakte lægen
- Du har ømme, stive eller hævede led, som ikke bliver bedre inden for få uger.
- Leddene er varme, røde eller meget hævede.
- Du er stiv om morgenen i lang tid, eller du bliver træt, uden at du kan forklare hvorfor.
- Du har haft feber eller tabt dig uden grund sammen med ledsmerterne.
Tidlig diagnose gør størst forskel ved inflammatorisk gigt, hvor tiden før behandlingen starter kan have betydning for, hvor meget leddene tager skade.
Et godt udgangspunkt
Uanset hvilken type gigt det drejer sig om, er der noget, du selv kan gøre: hold dig i bevægelse inden for det, der er behageligt, hold en sund kropsvægt, og aftal en plan med din læge. Gigtforeningen og din egen læge kan hjælpe med at finde de rette råd og tilbud i dit område.