Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Sådan hjælper du en kollega eller pårørende, der mistrives

Du kan gøre en forskel for en, der mistrives, ved at lægge mærke til tegnene og spørge åbent. Her er hvordan, og hvordan du passer på dig selv.

Opdateret 21. november 2026

Du hjælper en pårørende eller kollega, der mistrives, ved at lægge mærke til forandringer, spørge åbent og lytte uden at give løsninger med det samme. Du skal ikke være behandler. Din opgave er at være tæt på og pege videre mod hjælp, hvis der er brug for det. Samtidig skal du passe på dig selv, ellers holder du ikke længe.

Tegn på, at nogen har det svært

Mistrivsel ser forskellig ud fra menneske til menneske. Typiske forandringer er, at personen trækker sig fra samvær, virker træt eller indadvendt, bliver mere irritabel, har svært ved at koncentrere sig eller ofte melder sig syg. Nogle får ændret appetit eller søvn, eller de holder op med ting, de plejer at holde af. Det er forandringen i forhold til, hvordan personen plejer at være, der tæller.

Sådan åbner du samtalen

Vælg et roligt sted og et tidspunkt uden hast. Mange har det lettere, når I går eller sidder ved siden af hinanden frem for ansigt til ansigt. Start med det, du har set, uden at dømme.

  • Jeg har lagt mærke til, at du virker anderledes på det seneste. Hvordan har du det?
  • Jeg spørger, fordi jeg bekymrer mig om dig.
  • Du behøver ikke fortælle noget, men jeg er her, hvis du vil.

Hvis personen afviser, så accepter det, og lad døren stå åben. Spørg igen en anden dag. Det tager ofte flere forsøg.

Sådan lytter du

Lyt mere, end du taler. Undgå at sige, at det nok går over, eller at andre har det værre. Det kan få personen til at føle sig afvist. Sig i stedet, at du tager det alvorligt, og at det giver mening, at det er svært. Spørg, hvad der ville hjælpe, frem for at gætte. Nogle har brug for praktisk hjælp som indkøb eller aflastning med børn. Andre har mest brug for selskab og en tålmodig lytter.

Gem det, der bliver fortalt, for dig selv. Er det en kollega, så tal ikke om det med andre på arbejdspladsen uden aftale.

Hvornår du skal pege mod hjælp

Opfordr personen til at tale med sin læge, hvis tristhed, angst, uro eller træthed har varet i flere uger, eller hvis søvn, appetit eller arbejdsevne er påvirket. Tilbyd at hjælpe med at bestille tid eller at følge med. Hos en kollega kan du opfordre til at tale med nærmeste leder, en tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentanten, hvis arbejdet er en del af problemet.

Nævner personen, at vedkommende har tanker om at skade sig selv eller ikke vil leve, skal du tage det alvorligt. Spørg direkte og roligt, bliv hos personen, og få hurtigt hjælp via lægevagten. Er der akut fare, ring 112. Det skaber ikke selvmordstanker at spørge om dem.

Pas på dig selv imens

At støtte en, der har det dårligt, kan fylde meget. Mærk efter, hvor meget du kan bære, og sæt grænser, du kan stå ved. Du kan sige, at du gerne vil hjælpe, men ikke kan svare på beskeder midt om natten. Hold fast i egne vaner med søvn, mad, bevægelse og samvær med andre. Du behøver ikke at være den eneste støtte, og du er ikke ansvarlig for, at den anden får det bedre.

Tal selv med en, du stoler på, om det, du oplever, uden at bryde den andens fortrolighed unødigt. Er du pårørende og mærker selv, at du er blevet trist, angst eller udmattet, så tal med din læge. Det er ikke at svigte den anden, men en forudsætning for at kunne hjælpe.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.