Når du griner, arbejder kroppen. Ansigtets og mavens muskler spænder, du trækker vejret dybere, pulsen stiger kortvarigt, og mange føler sig lettere bagefter. Latter er ingen medicin, men den er en let og gratis måde at give krop og humør en pause på.
Musklerne
Et godt grin får mange muskler i spil, især i ansigtet, maven og brystkassen. Bagefter slipper musklerne igen, og det kan føles som en afspænding. Mange kender, at benene bliver slappe, når man ler rigtig meget, og at maven kan gøre ondt af at grine.
Åndedræt
Under latter lukker strubehovedet delvist, og luften presses ud i små stød. Det giver de karakteristiske lyde og kan gøre, at du må gispe efter luft og bliver rød i hovedet. Det er ufarligt og går hurtigt over, men har du astma eller en lungesygdom, kan kraftig latter nogle gange give åndenød eller hoste.
Stress og humør
Latter er forbundet med en følelse af lettelse. Mange oplever, at de er mindre anspændte efter en god latter, og at tankerne slipper taget i en stund. Det er en kortvarig effekt, men den kan give et pusterum midt i en presset dag.
At grine sammen med andre styrker også følelsen af at høre til. Det er en grund til, at fælles latter ofte hænger tæt sammen med venskaber og gode arbejdspladser.
Blodomløb og energi
Pulsen stiger kortvarigt, når du griner, og efter latteren falder den igen. Kroppen bruger en lille smule energi, men det er ikke en metode til at tabe sig. Latter erstatter ikke motion.
Latteryoga
Latteryoga kombinerer øvelser, hvor man griner med åndedræt og afspænding. Det foregår typisk i en gruppe, og man begynder med at grine på kommando. Kroppen skelner ikke nødvendigvis mellem et ægte og et påtaget grin, og mange oplever, at det forcerede grin hurtigt går over i et ægte, når de ser hinanden grine.
Det kan føles akavet de første gange. Prøv med et åbent sind, og stop, hvis det ikke er noget for dig. Har du en lidelse som en hjertesygdom, en svær lungesygdom, brok eller operationer, du er ved at komme dig over, så tal med din læge, før du prøver.
Sådan får du mere latter ind i hverdagen
- Se eller hør noget, der får dig til at le, for eksempel en komedie eller et humoristisk program.
- Opsøg mennesker, du har det sjovt med, og afsæt tid til dem.
- Leg med børn eller dyr, og tag legen med, uden at tænke på at se ud på en bestemt måde.
- Del en sjov historie med en kollega eller ven.
- Gør det ikke til en pligt. Latter kommer, når du slipper pres.
Hvornår du skal tale med lægen
Latter hjælper på humøret, men den kan ikke behandle depression, angst eller langvarig stress. Hvis du i flere uger har følt dig trist, uden energi eller har mistet glæden ved ting, du plejer at holde af, skal du tale med din læge. Det samme gælder, hvis du har sygdomme som sukkersyge og vil ændre behandlingen. Latter kan være et supplement, men aldrig en erstatning for den behandling, du har fået.