Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Bæredygtighed & Energi

Danmarks mål for grøn energi og spørgsmålene om forsyningen

I begyndelsen af 2014 pegede politikerne på vindkraft og grøn teknologi som vejen frem. Artiklen gennemgår målene og de spørgsmål, der fulgte med.

Opdateret 26. februar 2014

I begyndelsen af 2014 stod grøn energi højt på dagsordenen i Danmark. Folketinget og regeringen havde sat mål for, hvor meget af energien der skulle komme fra vedvarende kilder, og der var enighed om, at målene ville kræve nye anlæg, ny teknologi og nye medarbejdere. Samtidig blev der stillet spørgsmål til, om forsyningen kunne holde.

Finanskrisen ramte den grønne sektor

Finanskrisen havde ramt hårdt i hele Europa, også i Danmark, og den havde gjort det sværere at finansiere energivenlige løsninger. Danmark havde tidligere været et af de førende lande inden for grøn energi. Vindmøllevirksomheden Vestas måtte i den periode afskedige 2.000 medarbejdere i Danmark.

OECD mente alligevel ikke, at der var grund til bekymring. Organisationen anbefalede, at Danmark investerede i innovative medarbejdere, fordi det kunne skabe nye arbejdspladser inden for grøn teknologi.

Målene frem mod 2050

De fossile brændsler som olie, kul og naturgas blev dyrere, mens omkostningerne ved at producere grøn energi faldt. Folketinget havde fastsat, at halvdelen af Danmarks strøm i 2020 skulle komme fra vindmøller. Det var næsten en fordobling af andelen på daværende tidspunkt.

Det krævede nye vindmøller både på land og på havet. Der var planer om nye havmølleparker på Horns Rev i Nordsøen og på Kriegers Flak i Østersøen, og de ville give arbejde til vindmølleproducenternes underleverandører.

Regeringens mål var, at elsystemet og varmesektoren i 2035 skulle være baseret på 100 procent vedvarende energi. I 2050 skulle al energi til strøm, varme og transport være grøn.

Teknologier, der endnu ikke var kendt

Ikke alle de teknologier, der skulle føre til målet, var kendt. Elektrolyse, brint og grønne gasser blev nævnt som de mest sandsynlige veje, men der kunne også komme nye metoder, som ingen endnu kendte. Det blev fremhævet, at ingen kunne vide, hvad der ville være opfundet om blot tyve år.

Spørgsmålene om forsyningssikkerheden

Omstillingen rejste også spørgsmål. Ville det blive svært at skabe balance mellem elproduktionen og forbrugernes behov? Når der blev rejst flere vindmøller, ville behovet for de traditionelle kraftværker falde, og dermed også forbruget af kul, olie og naturgas. Det betød, at man spurgte, om der var styr på forsyningssikkerheden, så der også ville være strøm i stikkontakterne frem mod 2020.

Svaret var på det tidspunkt, at man kun kunne vente og se. Håbet var, at Danmark igen kunne tage førertrøjen som et innovativt og grønt land, og at den grønne omstilling ville give et bedre miljø og flere arbejdspladser på land og til søs.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.