I begyndelsen af 2014 stod grøn energi højt på dagsordenen i Danmark. Folketinget og regeringen havde sat mål for, hvor meget af energien der skulle komme fra vedvarende kilder, og der var enighed om, at målene ville kræve nye anlæg, ny teknologi og nye medarbejdere. Samtidig blev der stillet spørgsmål til, om forsyningen kunne holde.
Finanskrisen ramte den grønne sektor
Finanskrisen havde ramt hårdt i hele Europa, også i Danmark, og den havde gjort det sværere at finansiere energivenlige løsninger. Danmark havde tidligere været et af de førende lande inden for grøn energi. Vindmøllevirksomheden Vestas måtte i den periode afskedige 2.000 medarbejdere i Danmark.
OECD mente alligevel ikke, at der var grund til bekymring. Organisationen anbefalede, at Danmark investerede i innovative medarbejdere, fordi det kunne skabe nye arbejdspladser inden for grøn teknologi.
Målene frem mod 2050
De fossile brændsler som olie, kul og naturgas blev dyrere, mens omkostningerne ved at producere grøn energi faldt. Folketinget havde fastsat, at halvdelen af Danmarks strøm i 2020 skulle komme fra vindmøller. Det var næsten en fordobling af andelen på daværende tidspunkt.
Det krævede nye vindmøller både på land og på havet. Der var planer om nye havmølleparker på Horns Rev i Nordsøen og på Kriegers Flak i Østersøen, og de ville give arbejde til vindmølleproducenternes underleverandører.
Regeringens mål var, at elsystemet og varmesektoren i 2035 skulle være baseret på 100 procent vedvarende energi. I 2050 skulle al energi til strøm, varme og transport være grøn.
Teknologier, der endnu ikke var kendt
Ikke alle de teknologier, der skulle føre til målet, var kendt. Elektrolyse, brint og grønne gasser blev nævnt som de mest sandsynlige veje, men der kunne også komme nye metoder, som ingen endnu kendte. Det blev fremhævet, at ingen kunne vide, hvad der ville være opfundet om blot tyve år.
Spørgsmålene om forsyningssikkerheden
Omstillingen rejste også spørgsmål. Ville det blive svært at skabe balance mellem elproduktionen og forbrugernes behov? Når der blev rejst flere vindmøller, ville behovet for de traditionelle kraftværker falde, og dermed også forbruget af kul, olie og naturgas. Det betød, at man spurgte, om der var styr på forsyningssikkerheden, så der også ville være strøm i stikkontakterne frem mod 2020.
Svaret var på det tidspunkt, at man kun kunne vente og se. Håbet var, at Danmark igen kunne tage førertrøjen som et innovativt og grønt land, og at den grønne omstilling ville give et bedre miljø og flere arbejdspladser på land og til søs.