Du kommer bedst i gang med en brystpumpe ved at skabe ro om dig, være tålmodig og pumpe, til der ikke kommer mere mælk. Pumpen er et godt redskab, hvis du skal være væk fra barnet, har problemer med amningen eller producerer meget mælk. Mælken opbevarer du i køleskab eller fryser, og den skal optøs forsigtigt.
Hvorfor bruge en brystpumpe
Der er flere grunde til at pumpe. Nogle skal være væk fra babyen i længere tid. Andre har svært ved at amme eller producerer mere mælk, end barnet drikker, og foretrækker at malke ud og give mælken på flaske. Pumpen kan også sikre, at der altid er mad til barnet, selv om du ikke selv er til stede.
Forbered dig, før du pumper
Det er ikke altid let at pumpe mælk ud, og mange får kun ganske lidt eller ingenting de første gange. Det er normalt. Nøglen er at få nedløbsrefleksen i gang, så mælken løber til.
- Sæt dig godt til rette med alt, du skal bruge, inden for rækkevidde.
- Sørg for støtte under armene, så skuldrene er afslappede.
- Læg en lun klud på brysterne for at hjælpe stimuleringen i gang.
- Vær udhvilet, afslappet og tålmodig. Stress gør det sværere.
- Hav gerne barnet i nærheden. Barnet sætter gang i de hormoner, der danner mælk.
Du finder hurtigt ud af, hvilken sugestyrke der er rar for dig. Jo oftere du pumper, desto mere mælk danner kroppen.
Sådan foregår udpumpningen
En normal udpumpning tager 10 til 20 minutter ved hvert bryst. Du pumper, til der ikke er mere mælk at hente i den omgang. Pumpen er ikke en måde at spare tid på, for det kræver tid at forberede sig selv og omgivelserne. Mange synes, at natten er et godt tidspunkt, fordi der er flest mælkedannende hormoner i blodet.
Det må ikke gøre ondt. Oplever du smerter, skal du stoppe, for du kan skade brystvævet. Kontakt sundhedsplejersken, din læge eller en ammerådgiver, hvis smerterne vender tilbage, eller hvis brystet bliver hårdt, rødt eller varmt, eller du får feber.
Sådan opbevarer du modermælken
Hæld mælken over på en ren flaske, så snart du har pumpet, og sæt den i køleskabet eller fryseren. Skold flasken først, hvis du vil være sikker på, at den er helt ren. Skriv dato på hver flaske, så du bruger den ældste mælk først.
- I køleskabet holder modermælk typisk tre til fem døgn.
- I fryseren holder den op til et halvt år.
Pak mælk i mindre portioner, så du kun tør op, hvad barnet skal bruge ad gangen.
Sådan optør og varmer du mælken
Optø den frosne mælk i en skål med varmt vand, eller lad den langsomt tø op i køleskabet. Mælk, der er tøet langsomt, kan typisk holde sig omkring ti timer. Vælger du at bruge mikrobølgeovnen, skal mælken bruges med det samme, og du skal omryste flasken og tjekke temperaturen, så den ikke har varme pletter, der kan brænde barnet.
Optø og opvarm ikke mælken flere gange. Når mælken først er varmet op, skal resterne smides ud efter måltidet. Frys heller ikke mælk, der allerede har været optøet.
En brystpumpe er et godt redskab, både hvis du har svært ved at amme, og hvis du vil sikre, at barnet har mad, når du ikke selv er der. Har du spørgsmål, kan sundhedsplejersken eller en ammerådgiver hjælpe.