Sommeren 2013 mærkede håndværkerne over hele landet, at danskerne igen tog håndværkerfradraget til sig. Boligjobordningen var blevet genindført for 2013 og 2014, og for mange virksomheder betød det flere ordrer end normalt på den tid af året.
Flere opgaver og mindre sort arbejde
En vvs-mester fra et firma i Hadsten, Randers og Aarhus fortalte, at virksomheden havde fået langt flere opgaver end sædvanligt og tilskrev en stor del af æren til fradraget. Han mente også, at ordningen havde begrænset sort arbejde i branchen.
Forklaringen var, at man for at bruge fradraget ikke måtte betale kontant, så man fik en regning, som kunne vises til SKAT. Det gjorde ifølge vvs-mesteren incitamentet til sort arbejde markant mindre. Kunder, der ringede for at høre, om de kunne bruge ordningen, bestilte ofte arbejdet, når de fik at vide, at det var fradragsberettiget.
Fradraget og dets grænser
Håndværkerfradraget var en stor succes i 2012 og blev derfor genindført for hele 2013 og 2014. Reglerne var beskrevet således:
- Op til 15.000 kroner i fradrag pr. person over 18 år i en husstand, dog højst 30.000 kroner pr. år.
- Det gav et potentielt fradrag på 60.000 kroner over to år, hvis der var mere end to voksne i husstanden, og der blev udført nok arbejde.
- Ud over vvs-arbejde omfattede ordningen blandt andet opsætning af solceller, rengøring og brolægning.
- Fradraget kunne i praksis give omkring 100 kroner tilbage i skat, hver gang man betalte en håndværker 300 kroner i løn.
Sommerhuse kom med
Nyt var det, at fradraget også kunne bruges på et sommerhus, hvis to krav var opfyldt. Fritidsboligen skulle kunne tjene som bolig for ejeren, og der skulle betales ejendomsværdiskat af den. Muligheden havde ikke eksisteret, da ordningen først blev indført af den daværende regering og derefter videreført i 2011 og det meste af 2012.
Frygt for tiden efter udløbet
Vvs-mesteren håbede, at ordningen ville blive forlænget og frygtede, at aktiviteten ville falde markant, når fradraget udløb. Han mente, at mange danskere regnede med, at den ville blive genindført igen.
Kritikere havde indvendinger mod, at en enkelt branche fik statslig støtte, mens andre sektorer, for eksempel servicesektoren, selv måtte klare følgerne af finanskrisen. Vvs-mesteren afviste kritikken. Han mente, at det var bedre at sætte gang i en sektor end at lade alle klare sig selv, og kaldte ordningen solidarisk.