Hvis du er rask og har en velfungerende mave, har du sandsynligvis ikke brug for tilskud af mælkesyrebakterier. De kan give mening i bestemte situationer, for eksempel efter en antibiotikakur, men tilskud er ikke en genvej til bedre helbred, og de kan ikke afløse en undersøgelse hos lægen.
Hvad mælkesyrebakterier gør
Mælkesyrebakterier er en gruppe levende bakterier, der omdanner sukker til mælkesyre. De findes naturligt i tarmen, hvor de er en del af tarmfloraen sammen med mange andre bakterier. De hjælper med at holde miljøet i tarmen surt, så skadelige bakterier har sværere ved at brede sig, og tarmfloraen har kontakt til immunforsvaret. Navnet er misvisende: bakterierne behøver ikke stamme fra mælk, og de kan også findes på planter og i gærede grøntsager.
Hvem kan have gavn af tilskud
- Personer, der har taget antibiotika, og hvis mave er løs bagefter.
- Personer, der får diarré, når de rejser.
- Nogle med irritabel tyktarm, hvor enkelte stammer kan lette generne hos nogle. Aftal det med lægen.
Der er endnu ikke belæg for, at tilskud forebygger sygdomme som astma, allergi, depression eller diabetes, selv om tarmfloraen er et aktivt forskningsområde. Vær på vagt over for produkter, der lover det.
Sådan får du dem gennem maden
Mange får dem uden at tænke over det. Du kan spise yoghurt og tykmælk med levende kulturer, kærnemælk og kefir. Gærede grøntsager som surkål og kimchi er også en kilde, især hvis de ikke er pasteuriseret efter gæringen. Fibre fra grøntsager, havre, bælgfrugter og løg er føde for tarmens bakterier og støtter flora, uanset om du tager tilskud.
Hvis du vil prøve et tilskud
Vælg et produkt, hvor bakteriestammerne er oplyst, og hvor der står, hvor mange levende bakterier det indeholder ved udløbsdatoen. Følg anvisningen på pakken, og vær opmærksom på, om produktet skal opbevares i køleskab. Giv det et par uger. Mærker du ikke en forskel, er der ingen grund til at fortsætte.
Nogle oplever luft i maven og oppustethed de første dage. Det plejer at forsvinde igen.
Hvornår skal du tale med lægen
Oppustethed efter måltider kan ligge i en kostændring, men det kan også være tegn på en intolerans eller en sygdom i tarmen. Det er ikke noget, du skal gætte dig til. Kontakt lægen, hvis du har vedvarende mavesmerter, blod i afføringen, uforklaret vægttab, feber, eller hvis generne har varet i flere uger. Har du nedsat immunforsvar, er alvorligt syg eller har fået en kateter, skal du tale med lægen, før du tager probiotika, fordi tilskuddet i sjældne tilfælde kan føre til infektioner.
Vær kritisk over for produkter, der lover at rense tarmen eller styrke immunforsvaret kraftigt. Den slags løfter er ikke dokumenteret, og et tilskud kan ikke erstatte søvn, motion og en kost med mange grøntsager. Vil du gøre noget for maven, så start med maden og med de vaner, du kan holde fast i over tid, og betragt tilskud som noget, du eventuelt tilføjer bagefter.