Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Motionsskade: det gør du, og det skal lægen vurdere

Akutte skader og overbelastningsskader kræver forskellig handling. Her er førstehjælpen, tegnene på, at du skal til læge, og hvordan du kommer sikkert i gang igen.

Opdateret 21. november 2026

Stop med det samme, hvis du får ondt under træning. Ved et akut uheld bruger du ro, is, kompression og elevation og får skaden vurderet. Ved smerter, der er kommet snigende, skal du i stedet ændre træningen og søge læge, hvis det ikke bedrer sig.

To slags motionsskader

Akutte skader opstår pludseligt: du træder forkert, falder eller støder ind i noget eller nogen. De kan være en let forstuvning, men også et knoglebrud eller en revet ledbåndsskade.

Overbelastningsskader kommer gradvist. Sener, slimsække eller knogler er blevet belastet mere, end kroppen har kunnet restituere sig fra, ofte over uger. Man har typisk mærket tegnene, men har trænet videre.

Førstehjælp ved akut skade

De første timer tæller. Brug de fire trin ro, is, kompression og elevation:

  1. Ro. Stop aktiviteten, og aflast det skadede sted.
  2. Is. Køl i ti til tyve minutter ad gangen med en pose is eller en kold pakke. Læg en klud imellem, så huden ikke tager skade.
  3. Kompression. Læg et elastisk bind med let, jævnt tryk. Det skal ikke give snurren eller blå fingre og tæer.
  4. Elevation. Hold det skadede sted højt, gerne over hjertehøjde, så hævelsen mindskes.

Hvornår skal du på skadestuen

Kontakt skadestuen eller lægevagten, hvis du ikke kan støtte på benet eller bruge armen, hvis leddet ser skævt ud, hvis hævelsen kommer hurtigt og er kraftig, eller hvis du mærker følelsesløshed. Det samme gælder, hvis du hørte et knæk eller smæld ved uheldet. Så kan der være tale om et brud eller en alvorlig ledbåndsskade, og tidlig vurdering gør forløbet kortere.

Overbelastning: tag signalerne alvorligt

Smerte, der vender tilbage ved samme bevægelse, ømhed over sener eller knogle og stivhed om morgenen er typiske tegn. Hvil og skift til en anden aktivitet, der ikke belaster stedet. Gør det stadig ondt efter nogle dage, eller forværres det, så tal med din læge. Du kan blive henvist til en fysioterapeut eller en klinik med speciale i idrætsskader.

Overbelastning kræver ofte, at du ændrer noget: mængden af træning, underlaget, teknikken eller dit udstyr, fx skoene. Ellers kommer skaden igen.

Tegn på, at du er på vej mod en skade

Kroppen advarer som regel først. Stivhed, der ikke går væk efter opvarmning, ømhed ved berøring, smerte der melder sig på samme tidspunkt i hvert pas, eller en følelse af at skulle kompensere med en anden bevægelse, er alle signaler. Skær ned på træningen med det samme, og skift til en mere skånsom aktivitet. Det koster nogle få dages hvile i stedet for uger.

Kom sikkert i gang igen

Genoptræning er lige så vigtig som behandling. Start langsomt, og øg belastningen lidt ad gangen. Lad smerten være din rettesnor: let ubehag er i orden, men skarp smerte betyder, at du skal skrue ned. Få gerne en fysioterapeut til at lave et program, der opbygger styrke og bevægelighed omkring det skadede sted.

Varm op før træning, og hold pauser mellem hårde pas. Det er den bedste forebyggelse mod både akutte skader og overbelastning.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.