Varer nysen, kløe og løbende næse ud over en uges tid, og vender generne tilbage på samme tid hver sæson, er der god grund til at tro, at det er høfeber og ikke en forkølelse. Går du med klart, tyndt snot og kløende øjne, peger det også mere mod allergi end mod en infektion.
Sådan kender du forskel på høfeber og forkølelse
De to tilstande ligner hinanden, og mange går længe og tror, at de har en sej forkølelse. Der er dog nogle ting, der kan hjælpe dig på vej.
- Varighed. En forkølelse går typisk over på en til to uger. Høfeber kan vare i uger eller måneder, så længe pollen er i luften.
- Snot. Ved høfeber er snotten oftest klar og tynd. Er den gul eller grøn, taler det for en infektion.
- Kløe. Kløe i næse, gane og øjne er typisk for allergi og ses sjældnere ved forkølelse.
- Feber og ondt i halsen. Det hører til forkølelse og influenza. Høfeber giver ikke feber.
- Tidspunkt. Kommer generne omkring samme årstid år efter år, er det et stærkt fingerpeg om pollenallergi.
Høfeber kan også give træthed og hovedpine, fordi nattesøvnen bliver dårligere, når næsen er tilstoppet.
Hvad kan udløse høfeber?
Det er immunforsvaret, der reagerer for kraftigt på harmløse partikler i luften. Oftest er det pollen fra birk, el og hassel om foråret og fra græs senere på sommeren. Men også støvmider, skimmelsporer og dyrehår kan give lignende symptomer, og så er generne ikke knyttet til en bestemt sæson.
Det kan du selv gøre for at dæmpe generne
Du kan ikke fjerne pollen fra luften, men du kan begrænse, hvor meget du får ind i næse, øjne og hjem.
- Hold øje med pollentallet i dit område, og planlæg friluftsaktiviteter efter det.
- Skyl øjne og ansigt, og vask hår, når du kommer hjem. Pollen sætter sig i håret og følger med ind på puden.
- Luft kun ud, når pollenmængden er lav, typisk efter regn eller sent på aftenen.
- Tør tøj inde i de værste uger. Tøj på snoren samler pollen op.
- Brug solbriller udendørs, så der kommer mindre pollen i øjnene.
Medicin og behandling
Mange får god hjælp af håndkøbsmedicin fra apoteket, for eksempel tabletter, næsespray eller øjendråber mod allergi. Hvilken type der passer til dig, afhænger af, hvilke symptomer du har, og om du tager anden medicin. Spørg derfor på apoteket, og læs altid indlægssedlen. Vær særligt opmærksom, hvis du er gravid, ammer, har en kronisk sygdom eller skal give medicin til et barn.
Hjælper håndkøbsmedicinen ikke, eller er generne så store, at de forstyrrer søvn, arbejde eller hverdag, så tal med din læge. Lægen kan afklare, hvad du reagerer på, og kan tilbyde stærkere behandling. For nogle er der også mulighed for allergivaccination, hvor kroppen langsomt vænnes til det stof, den reagerer på.
Hvornår skal du søge læge hurtigt?
Får du pibende vejrtrækning, trykken for brystet eller åndenød, kan det være tegn på astma, som ofte hænger sammen med høfeber. Det skal vurderes af en læge, og ved akut åndenød skal du ringe efter hjælp.
Har du mistanke om høfeber, men er ikke sikker, så skriv ned, hvornår generne kommer, og hvad du var i nærheden af. Det gør det lettere for lægen at stille en diagnose, og du kommer hurtigere i gang med den rigtige behandling.