Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Nældefeber: årsager, egenomsorg og hvornår du skal til læge

Nældefeber giver kløende, hævede pletter, der kommer og går. Her er de mulige årsager, hvad du kan gøre selv, og de tegn, der kræver hurtig lægehjælp.

Opdateret 21. november 2026

Nældefeber er røde eller blege, kløende og hævede pletter på huden, der ligner brændenældestik. Pletterne kommer ofte pludseligt, kan skifte plads i løbet af timer og forsvinder ofte igen af sig selv. I de fleste tilfælde er nældefeber ufarlig, men der er enkelte tegn, hvor du skal have hjælp hurtigt.

Hvad er nældefeber?

Ved nældefeber frigiver kroppen signalstoffet histamin i huden. Det får små blodkar til at lække lidt væske, og det giver hævelse og kløe. En enkelt plet varer typisk kun få timer, men nye kan dukke op, mens andre forsvinder. Nogle gange er der også hævelse i dybere hudlag, især omkring øjne og læber.

Mange oplever nældefeber en eller flere gange i løbet af livet. Hos de fleste går det over på kort tid, men hos nogle varer det i uger eller længere. Er du plaget i længere tid, skal du kontakte din læge.

Mulige årsager

Hos mange kan man aldrig finde en klar årsag. Når der er en, kan den være blandt andet:

  • infektioner, for eksempel en forkølelse eller en halsbetændelse
  • reaktion på medicin
  • reaktion på bestemte madvarer eller drikkevarer
  • allergi over for for eksempel insektstik eller pollen
  • kulde, varme, tryk eller sved hos dem, der har den fysiske form af nældefeber

Det er ikke et krav, at du har en kendt allergi. Også folk uden allergi kan få nældefeber.

Det kan du selv gøre

Du kan ikke altid fjerne årsagen, men du kan gøre generne mindre.

  • Hold huden kølig. En kold, våd klud mod pletterne kan dæmpe kløen.
  • Brug løst tøj af blødt materiale, som ikke gnider mod huden.
  • Undgå meget varme bade og hård sæbe, der kan irritere huden yderligere.
  • Undgå at klø, så godt du kan, så huden ikke bliver betændt.
  • Notér, hvad du har spist, taget og været i kontakt med, inden pletterne kom. Det kan hjælpe lægen.

Medicin mod nældefeber

Allergimedicin, der blokerer for histamin, bruges ofte, når nældefeber er generende. De virker ved at hindre signalstoffet i at nå frem til de steder, der udløser reaktionen. Medicinen kan købes på apoteket, men hvilken type der passer til dig, afhænger af blandt andet alder, graviditet og anden medicin. Spørg derfor på apoteket, og læs indlægssedlen. Hjælper det ikke, eller vender nældefeberen igen og igen, så tal med din læge.

Hvornår skal du have hjælp med det samme?

Ring til lægen, lægevagten eller 112, hvis nældefeber kommer sammen med:

  • hævelse af tunge, læber eller svælg
  • besvær med at trække vejret eller en snørende fornemmelse i halsen
  • svimmelhed, besvimelse eller en følelse af, at du er ved at miste bevidstheden
  • kraftige mavesmerter eller opkastning samtidig med udslættet

Det kan være tegn på en alvorlig allergisk reaktion, som kræver behandling med det samme. Kommer nældefeberen efter, at du har taget ny medicin, så stop ikke medicinen på egen hånd, men kontakt lægen, som kan vurdere, om du skal have noget andet.

Når nældefeberen bliver ved

Varer nældefeber i mere end nogle uger, eller kommer den tilbage med jævne mellemrum, skal du til lægen. Der findes flere muligheder for behandling, og lægen kan hjælpe med at udelukke andre årsager. Det er sjældent nødvendigt at gætte sig til udløsende faktorer selv, og du bør ikke skære hele grupper af mad fra uden at tale med lægen først.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.