Før en mulig køber får indsigt i din virksomhed, bør I have skrevet under på en fortrolighedsaftale, ofte kaldet en NDA. Den forhindrer, at tal, kundelister og forretningshemmeligheder bliver brugt eller delt, hvis handlen ikke går igennem. Det sker oftere, end man tror, at en handel falder til jorden, efter at hemmelighederne er lagt på bordet.
Hvad en fortrolighedsaftale gør
En fortrolighedsaftale, også kaldet en hemmeligholdelses- eller tavshedsklausul, forpligter begge parter til ikke at bruge, offentliggøre eller give oplysninger videre, som de får under forhandlingerne. Det gælder både køber og sælger.
Aftalen bør som minimum fastlægge:
- hvilke oplysninger der er omfattet
- hvad oplysningerne må bruges til, typisk kun at vurdere handlen
- hvor længe fortroligheden gælder
- hvad der sker, hvis aftalen brydes
- hvad parterne skal gøre med dokumenter og kopier, hvis handlen opgives
Due diligence afslører mange detaljer
Når en køber overvejer at overtage en virksomhed, gennemfører vedkommende som regel en due diligence. Det er en grundig gennemgang af virksomheden, så køberen ikke køber katten i sækken. Advokater og revisorer ser på ansættelsesforhold, skattemæssige forhold, regnskaber, kontrakter og meget andet.
Under gennemgangen kan der dukke noget op, der får køberen til at trække sig. Da kan der allerede være givet indsigt i vigtige forretningstal. Uden en fortrolighedsaftale kan køberen i princippet bruge dem frit.
Aftalen kan være svær at overholde fuldt ud
Hvis køberen er en konkurrent, er det i praksis næsten umuligt at glemme det, man har set. Aftalen kan altså ikke fjerne viden fra folks hoveder. Til gengæld kan den forhindre, at oplysningerne bliver brugt åbent, delt eller videregivet, og det er ofte det, der gør størst skade.
Giv derfor kun adgang til de mest følsomme oplysninger, når handlen er langt nok fremme. Del oplysningerne i etaper, så køberen først ser kundelister og priser, når alvoren er bekræftet.
Hensigtserklæring mod spild af tid
Et overtagelsesforløb kan være opslidende og koste mange ressourcer, især for den virksomhed, der skal sælges. Nogle købere bruger forhandlingerne til at trække tiden og få indsigt og trækker sig derefter.
Her kan en hensigtserklæring hjælpe. I den erklærer køberen, at han eller hun har til hensigt at købe, og at der skal en saglig grund til at forlade forhandlingerne, for eksempel at due diligence afslører forhold, der væsentligt ændrer forudsætningerne. En hensigtserklæring er ikke altid bindende, så det afhænger af, hvordan den er formuleret.
Tag en advokat med
Både sælger og køber bør tale med en advokat, før der skrives under. Formuleringen afgør, hvad der faktisk er beskyttet, og om aftalen holder, hvis den bliver prøvet. En standardaftale fra internettet passer sjældent til en konkret handel. Brug også rådgiveren til at planlægge forløbet, så de mest følsomme oplysninger kommer sidst.
Det samme gælder ved generationsskifte inden for familien. Også her kan der være oplysninger, som andre ikke skal kende.