Mælkesyrebakterier er gavnlige bakterier, der lever naturligt i tarmen sammen med billioner af andre bakterier. De findes også i syrnede mælkeprodukter som yoghurt og tykmælk, og de kan købes som kosttilskud. Mange bruger dem, når maven driller, men virkningen afhænger af, hvilken stamme du får, og hvad du vil bruge dem til.
Hvad gør mælkesyrebakterierne i tarmen?
Mælkesyrebakterier omdanner sukkerarter som mælkesukker til mælkesyre. Det sænker tarmens pH-værdi, og det gør det vanskeligere for nogle uønskede bakterier at brede sig. Sammen med de øvrige tarmbakterier hjælper de med at nedbryde fibre, og de er med til at holde tarmens slimhinde sund. Tarmfloraen har også en kontakt til immunforsvaret, og det er en af grundene til, at man interesserer sig så meget for den.
Tarmfloraen er ikke ens hos to mennesker. Den påvirkes af kost, alder, medicin, sygdom og rejser. Hvad der er en god sammensætning, er ikke fastlagt, og forskningen på området er stadig i udvikling.
Hvor får du dem fra kosten?
Du får mælkesyrebakterier fra fødevarer, der er gæret eller syrnet:
- yoghurt og tykmælk med levende kulturer
- kefir
- surkål og andre syltede grøntsager, der er gæret og ikke varmebehandlet bagefter
- rugbrød, der er hævet med surdej, indeholder mælkesyre, men bakterierne overlever ikke bagningen
Mængden og typen af bakterier varierer meget fra produkt til produkt. Står der levende kulturer på varedeklarationen, er der en rimelig chance for, at bakterierne er til stede, når du spiser det.
Hvad med kosttilskud?
Mælkesyrebakterier sælges som tabletter, kapsler, dråber og pulver. Der findes mange forskellige stammer, og de virker ikke ens. Nogle stammer har i undersøgelser vist en lille effekt mod for eksempel diarré efter antibiotika eller rejsediarré, mens andre ikke har vist noget. Et tilskud er ikke en erstatning for en varieret kost, og det kan ikke alene løse langvarige mavegener.
- Vælg ét produkt ad gangen, og følg anvisningen på pakningen.
- Giv det et par uger, og stop, hvis du ikke kan mærke nogen forskel.
- Vær opmærksom på, at nogle produkter indeholder mælkeprotein, laktose eller gelatine. Tjek varedeklarationen, hvis du har allergi, er vegetar eller er veganer.
- Spørg på apoteket, hvis du er i tvivl om, hvilket produkt der passer til dig.
Hvornår skal du være forsigtig?
For de fleste raske er mælkesyrebakterier ufarlige. Er dit immunforsvar svækket, for eksempel på grund af sygdom eller behandling, eller har du en alvorlig grundsygdom, skal du tale med din læge, før du tager tilskud med levende bakterier. Det samme gælder til små børn og gravide, hvis du overvejer et tilskud.
Kontakt lægen, hvis du har blod i afføringen, uforklarligt vægttab, vedvarende mavesmerter eller diarré, der varer mere end nogle dage. Det skal undersøges, og et tilskud løser ikke problemet.
Sådan hjælper du tarmfloraen i hverdagen
Du kan gøre meget uden tilskud. Spis mange forskellige grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn, som er fødevarer, bakterierne trives med. Spis gerne gæret mad regelmæssigt, drik rigeligt vand, og sov og bevæg dig nok. Og husk, at medicin, især antibiotika, kan ændre tarmfloraen, så tal med lægen, hvis du får vedvarende mavegener efter en kur.