Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Hvad sker der, når man får strålebehandling mod kræft?

Strålebehandling rettes mod et bestemt område og kan give træthed, hudreaktioner og nedsat appetit. Her er, hvad du kan forvente, og hvor du kan få hjælp.

Opdateret 21. november 2026

Strålebehandling bruger højenergistråling til at ødelægge kræftceller i et afgrænset område af kroppen. Behandlingen er smertefri, mens den foregår, og tager kun nogle minutter, men et forløb kan strække sig over flere uger. Bivirkningerne opstår i det område, der bliver behandlet, og de er forskellige fra person til person.

Sådan foregår behandlingen

Du ligger på et leje, mens en maskine sender stråling mod det område, hvor sygdommen sidder. Personalet har planlagt behandlingen nøje på forhånd, så strålerne rammer det, de skal, og skåner det omkringliggende væv så meget som muligt. Du skal ligge stille, og du er alene i rummet, men personalet kan se og tale med dig hele tiden. Behandlingen gives ofte dagligt på hverdage over flere uger. Hvor længe det varer, og hvor meget stråling du får, afhænger af kræftformen, og hvor den sidder.

Hvorfor giver behandlingen bivirkninger?

Stråling kan ikke kun ramme kræftceller, men også raske celler i det område, der behandles. Raske celler kan som regel reparere sig selv, men det kan give en række gener, mens behandlingen står på. Bivirkningerne afhænger af, hvor på kroppen du bliver behandlet, og hvor meget stråling du får. De fleste aftager i ugerne efter, behandlingen er slut.

De hyppigste bivirkninger

Træthed

Mange føler sig udmattede under et forløb. Trætheden kommer ikke kun af selve strålingen, men også af sygdommen, bekymringer, dårlig søvn og lange rejser til og fra hospitalet. Hvil, når du har brug for det, og gå korte ture, hvis du har kræfter. Let bevægelse kan hjælpe mod træthed, men tag hensyn til, hvordan du har det den dag.

Hudreaktioner

Huden i det behandlede område kan blive rød, tør og øm, ligesom ved en solskoldning. Reaktionen kommer typisk mod slutningen af forløbet. Følg altid den vejledning, du får på hospitalet, om hudpleje og vask. Brug ikke cremer, parfumerede produkter eller varme omslag på området uden at have spurgt personalet først, og undgå sol på det behandlede område.

Nedsat appetit

Nedsat appetit er almindeligt, men kroppen har brug for energi og næring for at klare behandlingen. Spis små måltider flere gange om dagen, og vælg mad, du kan lide. Hvis du taber dig, eller det er svært at spise, så sig det til personalet. På mange behandlingssteder er der adgang til en klinisk diætist.

Hårtab

Ved strålebehandling mister man kun håret i det område, der bliver behandlet, for eksempel på hovedet, hvis strålerne rettes mod hjernen. Hos mange vokser håret ud igen, men ikke altid, og det afhænger af, hvor meget stråling området har fået. Hårtab kan være en stor belastning, og det er helt normalt at have det svært med det. Spørg på afdelingen om mulighed for parykvejledning og eventuelt tilskud.

Hvornår skal du kontakte afdelingen?

Du skal altid kontakte afdelingen, hvis du får feber, hvis huden går op eller bliver våd, hvis du ikke kan spise eller drikke, eller hvis du får kraftig kvalme, smerter eller vejrtrækningsproblemer. Afdelingen har ofte et telefonnummer, du kan ringe til døgnet rundt. Vent ikke til næste kontrol.

Efter behandlingen

Når behandlingen er slut, bliver du fulgt med jævnlige kontroller, hvor lægerne undersøger, om sygdommen er væk, og hvordan du har det. Bivirkninger kan blive ved i en periode, og nogle kan komme senere. Fortæl altid ved kontrollerne, hvis du har generne.

Det er helt almindeligt at have brug for støtte undervejs og efter. Både hospitalerne og patientforeninger tilbyder samtaler, rådgivning og netværk for både patienter og pårørende. Tal med din læge eller kontaktperson på afdelingen om, hvad der findes i dit område.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.