En vindmølletransport, der vælter, sætter en lang række af hjælpere i gang: politi, brandvæsen, ambulance og flere store kraner. Ifølge en gennemgang fra 2014 skete det i gennemsnit en gang eller to om året, fordi der blev brugt mange kræfter og penge på at forhindre det. En enkelt vindmølledel kunne veje et pænt stykke over hundrede tons.
Væltede transporter med fatale følger var på det tidspunkt ikke set i Danmark. Der var derfor kun materielle skader at tage hensyn til.
De første minutter
Det første, der sker, er, at politi, brandvæsen og ambulance bliver tilkaldt. Ambulancen kommer af hensyn til chaufføren, der kan få knubs, når lastbilen vælter. Chauffører fik typisk krisehjælp og eventuelt psykologhjælp, fordi det er et chok at vælte med over hundrede tons på ladet.
Brandvæsenet skulle sjældent håndtere brande. Opgaven var oftest at fjerne olie fra vejene og gøre stedet sikkert. Politiets opgave var at afspærre området og lede trafikken ad andre ruter.
Bjærgning og reparation
Derefter begynder det lange arbejde. Op til flere kraner bliver tilkaldt og stillet op, og sammen løfter de vindmølledelen over på en ny lastbil, som er kaldt til stedet. Det tager mange timer.
Hvis delen har ramt et skur, et skilt eller blot asfalten, skal skaderne også udbedres. Asfalten kan ikke tåle et slag fra et hjørne af en vindmølledel, og vejen skal ofte lægges om det sted, hvor delen ramte.
Bjærgning og udbedring var typisk overstået inden for et døgn. Da en transport væltede i en jysk rundkørsel i august, brugte redningsfolkene kun otte timer på at få alt i gang igen. Chaufføren og lastbilen kunne ikke fortsætte, så en ny chauffør og en ny lastbil overtog, og transporten kunne køre videre.
Sådan forebygger man uheldet
En vindmølletransport er en stor operation. Lastbilen er ombygget og forstærket, og to følgebiler, en foran og en bagved, giver chaufføren plads og ro. Ruten undgår så vidt muligt store byer og følger motorveje og landeveje.
Rundkørsler tages med en til to kilometer i timen for at undgå, at lasten skrider. Alligevel er rundkørsler årsag til mange af de væltede transporter, og også den seneste, i august 2013, væltede i en rundkørsel. Her var skaderne begrænset til lastbilen, vindmølledelen og asfalten.
Prisen for transporten
På grund af sikkerhedsforanstaltningerne kunne det koste op til 1.500.000 kroner at transportere alle delene til en hel vindmølle fra fabrik til opstilling. De danske producenter ønskede at skære i regningen, blandt andet ved i højere grad at bruge godstog. Indtil det slog igennem, ville de store transporter fortsat præge de danske motorveje.