Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Smertestillende under graviditet: det skal du vide

Under graviditet er paracetamol normalt det første valg ved smerter, mens betændelsesdæmpende midler bør undgås. Her er, hvad du skal vide, og hvem du kan spørge.

Opdateret 21. november 2026

Er du gravid, er paracetamol i almindelige mængder normalt det middel, der anbefales ved hovedpine og andre lette smerter. Betændelsesdæmpende midler som ibuprofen og acetylsalicylsyre bør du ikke bruge uden at have spurgt lægen. Brug altid så lidt medicin som muligt og så kort tid som muligt.

Derfor skal du tænke dig om

Mange lægemidler kan nå fosteret gennem moderkagen. I de første tre måneder dannes fosterets organer, og derfor er den periode særligt følsom. Risikoen findes dog hele graviditeten igennem, men den ændrer karakter. Det er derfor, at man som gravid skal tage stilling til, hvad man tager, og hvorfor.

Paracetamol er normalt det første valg

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler paracetamol til gravide, der har brug for smertestillende, fordi det har få bivirkninger og er mest undersøgt. Det kan købes i håndkøb og bruges ved hovedpine, tandpine og feber. Følg indlægssedlen, og tag ikke mere eller oftere end anvist.

Selv paracetamol skal bruges med omtanke. Prøv først de råd, der ikke kræver medicin, og tag kun en tablet, når du har brug for det. Er smerterne eller feberen vedvarende, skal du tale med din læge eller jordemoder.

Undgå betændelsesdæmpende midler

Midler som ibuprofen og acetylsalicylsyre hører til gruppen NSAID. De kan skade et ufødt barn, og de frarådes derfor normalt under hele graviditeten. De kan øge risikoen for komplikationer tidligt i graviditeten og for problemer med barnets hjerte og nyrer senere. Sidst i graviditeten kan de øge risikoen for blødning hos både mor og barn.

Det gælder både tabletter og kombinationspræparater mod forkølelse, hvor det samme stof kan gemme sig. Tjek altid indholdsstoffet, og spørg på apoteket, hvis du er i tvivl.

Sådan kan du lindre uden medicin

  • Hovedpine: drik rigeligt vand, hvil og spis regelmæssigt. Et køligt klæde på panden kan hjælpe.
  • Rygsmerter og bækkensmerter: skift stilling ofte, brug varme, og spørg en fysioterapeut om øvelser og støtte.
  • Muskelømhed: let bevægelse, strækning og et varmt bad.
  • Hjælp fra jordemoderen: hun kan guide dig til sikre metoder.

Spørg, før du tager noget

Hvis du er i tvivl, så spørg apoteket, din læge eller din jordemoder, inden du tager noget. Det gælder også naturmedicin, kosttilskud og salver, for de er ikke nødvendigvis uskyldige. Du kan også planlægge på forhånd, hvad du gør ved smerter, så du ikke skal beslutte det midt i en slem hovedpine.

Har du en kronisk sygdom, skal du tale med lægen om din faste medicin. Stop den ikke på egen hånd.

Hvornår skal du kontakte lægen eller jordemoderen

  • Du har hovedpine, der ikke går væk, især hvis du også ser dårligt eller har hævelser.
  • Du har feber, der varer mere end et døgn.
  • Du har kraftige eller tiltagende mavesmerter eller smerter ledsaget af blødning.
  • Du har brug for smertestillende dag efter dag.

Kontakt altid lægen eller fødegangen med det samme, hvis du har pludselige, kraftige smerter, blødning fra underlivet eller ikke mærker liv, som du plejer.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.