Rygetrang kan komme fra kroppens behov for nikotin, men også fra belønningssystemet, fra selskab og fra bestemte situationer i hverdagen. Når du ved, hvilken slags trang du plages af, kan du vælge en strategi, der virker mod netop den.
Fysisk trang
Hjernen og nerverne har vænnet sig til nikotin og savner det, når niveauet falder. Det kan give uro, irritabilitet, hovedpine og koncentrationsbesvær. Den fysiske trang er kun en del af billedet, og den ebber ud i løbet af nogle uger, hvis du holder dig røgfri.
Det hjælper: Nikotinerstatning kan dæmpe abstinenserne i begyndelsen. Spørg apoteket eller din læge til råds om, hvilken type du skal bruge, og hvordan du trapper ned.
Psykisk trang
Hjernen har lært, at en cigaret giver en følelse af belønning. Den følelse kommer fra nikotinens påvirkning af nerverne, ikke fra, at du faktisk har oplevet noget godt. Alligevel melder trangen sig, når du tænker, at du har fortjent en pause, eller når du er ked af det eller stresset.
Det hjælper: Find en anden belønning, du kan give dig selv. En kort gåtur, noget at tygge på, en pause i frisk luft eller en telefonsamtale kan udfylde den samme plads. Vent nogle minutter, og lad trangen passere. Den topper og falder af sig selv.
Social trang
Mange ryger mest i selskab. Hvis kolleger, venner eller familie ryger, smitter det, og røgpausen bliver en del af samværet. Det kan være svært at stå udenfor fællesskabet, når du stopper.
Det hjælper: Fortæl dem, du plejer at ryge med, at du er stoppet, og bed dem om hjælp. Du kan stadig deltage i pausen uden at ryge, eller finde en ny rutine i samme tidsrum. I begyndelsen kan det være en god idé at holde dig fra de steder, hvor der især bliver røget.
Situationsbestemt trang
Nogle situationer er knyttet til cigaretten: kaffen om morgenen, øllet i solen, pausen efter maden, ventetiden på bussen. Hjernen har lært, at situationen hører sammen med en cigaret, og trangen kommer, selv om du ikke har noget fysisk behov.
De fleste rygere kender ikke selv alle deres udløsere. Hold i en uge eller to øje med, hvornår du tænder en cigaret, og hvad du lige har gjort. Skriv det ned.
Det hjælper: Lav en plan for hver situation. Skift rækkefølgen i din morgenrutine, drik en anden drik, rejs dig fra bordet efter maden, eller tyg på noget. Når mønsteret brydes, svækkes koblingen mellem situationen og cigaretten.
Hvornår skal du søge hjælp
Hvis du har prøvet at stoppe flere gange uden at lykkes, eller hvis trangen fylder meget, kan du få gratis hjælp. Mange apoteker og kommuner tilbyder samtaler med uddannede rygestoprådgivere, som kan kortlægge din trang og lave en plan med dig. Du kan også tale med din læge, især hvis du har en kronisk sygdom, er gravid eller tager fast medicin, før du bruger nikotinerstatning.
Husk, at trangen går over. Hver gang du lader den passere uden at ryge, bliver den svagere næste gang.