Hvis du ikke har skrevet testamente, fordeles din arv efter lovens faste rækkefølge. Den passer ikke til alle familier. Er du ugift samlevende, har børn fra tidligere forhold eller vil du give noget til en, der ikke er i familie med dig, er et testamente det eneste, der sikrer, at din vilje følges.
Sådan fordeles arven uden testamente
Arveloven bestemmer, hvem der arver, og i hvilken rækkefølge. Man taler om tre arveklasser.
- Første arveklasse er dine børn og deres efterkommere.
- Anden arveklasse er dine forældre og deres børn, altså dine søskende.
- Tredje arveklasse er dine bedsteforældre og deres børn, altså onkler og tanter.
Findes der arvinger i første klasse, arver de alt. Først hvis der ikke er nogen, kommer anden klasse i spil, og så fremdeles. Er du gift, arver din ægtefælle sammen med dine børn, og ægtefællen får typisk halvdelen. Har du ingen børn, arver ægtefællen sammen med dine øvrige slægtninge i anden arveklasse.
Samlevende arver ikke af sig selv
Den største overraskelse er, at en samlever ikke arver, hvis I ikke er gift. Selv om I har boet sammen i mange år, har børn sammen og fælles økonomi, nævner loven ikke samlevende partnere uden testamente. Det kan få alvorlige følger, hvis den ene dør: Den efterlevende kan stå uden ret til at blive i boligen eller til dele af indboet, og slægtninge kan kræve arven udbetalt.
Det samme gælder i sammenbragte familier. Dine bonusbørn arver ikke af dig uden testamente, selv om du har opdraget dem. Din partner kan også stå uden noget, hvis du dør, før I har ordnet det juridisk.
Hvad et testamente kan, og hvad det ikke kan
Med et testamente kan du bestemme, hvem der skal have hvad, og fordele dine ting efter, hvad der er rimeligt i din familie. Du kan give en samlever, bonusbørn, venner eller en forening en del af din arv.
Der er dog en grænse. En del af arven er forbeholdt dine børn og din ægtefælle, den såkaldte tvangsarv. Den kan du ikke fravælge i testamentet. Resten kan du frit disponere over. Hvor meget der er tale om, og hvordan det beregnes, kan en rådgiver forklare.
Sådan kommer du i gang
- Lav en oversigt over dine værdier og din gæld, og overvej, hvem du vil have, skal arve hvad.
- Tænk over særlige ønsker, for eksempel bestemte arvestykker til bestemte personer.
- Tal med din familie om dine ønsker, så ingen bliver overrasket.
- Få hjælp til at udforme testamentet, så det opfylder lovens formkrav. Et ugyldigt testamente kan ende med at blive ignoreret.
- Gennemgå testamentet, når noget ændrer sig: ægteskab, samlivsophør, børn eller ny bolig.
Ægtepagt og samlevertestamente
Hvis I er ugifte samlevende, kan I lave gensidige testamenter, så den, der overlever, kan arve. Er I gift, kan en ægtepagt og et testamente tilsammen justere, hvordan jeres fælles formue fordeles. Det kan være en god idé, hvis I har særeje eller børn fra tidligere forhold.
Skal I sikre jer, at boligen er beskyttet, så spørg en rådgiver, hvad der gælder om afgifter og regler for jeres situation, før I skriver under.
Ro i sindet
Et testamente er ikke kun for de rige. Det er en måde at gøre det lettere for dem, du efterlader, og at sikre, at dit liv og dine relationer afspejles i, hvordan din arv bliver delt. Det tager kort tid at få ordnet, og det kan spare dem, du holder af, for konflikt og tvivl.