Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Influenza eller forkølelse? Sådan kender du forskel

Influenza og forkølelse ligner hinanden, men influenza rammer som regel hårdere og hurtigere. Her er forskellene, og hvad du kan gøre derhjemme.

Opdateret 21. november 2026

Influenza minder om en slem forkølelse, men rammer som regel hårdere og hurtigere. Begge skyldes virus, så antibiotika hjælper ikke. Du kan oftest klare det derhjemme med hvile og væske, men der er tegn, der betyder, at du skal have hjælp.

Sådan kender du forskel

En forkølelse kommer snigende med ondt i halsen, snue og let hoste. Influenza kommer ofte pludseligt: Du bliver hurtigt dårlig, får feber, kuldegysninger, ondt i muskler og led, hovedpine og en udtalt træthed. Tør hoste er også almindelig. Mange føler sig for dårlige til at gå på arbejde eller passe deres hverdag.

Hvad skyldes det?

Influenza skyldes influenzavirus, som findes i flere typer. De to typer, der hyppigst giver sygdom i samfundet, kaldes A og B, og de kan give udbrud, som breder sig i befolkningen i vinterhalvåret. Virus smitter ved dråber fra hoste og nys og via hænder, der har rørt ved overflader med virus.

Sygdommen varer typisk omkring en uge, og hosten og trætheden kan trække længere ud. Influenza kan gå over af sig selv, men hos nogle følger en bakteriel infektion oven på, for eksempel i bihuler, ører eller lunger. Det gælder især, hvis du først bliver bedre og så pludselig bliver dårligere igen.

Det kan du gøre derhjemme

  • Hvil dig, og bliv hjemme, til du er feberfri og har det bedre.
  • Drik rigeligt, især hvis du har feber og sveder.
  • Spis let, men ikke tvunget. Appetitten kommer tilbage af sig selv.
  • Luft ud, og sørg for en behagelig temperatur i rummet.
  • Brug håndkøbsmedicin mod feber og smerter, hvis du er tydeligt generet. Spørg apoteket, hvilken type der passer til dig, og følg doseringen på pakningen.

Kom ikke for hurtigt i gang igen. Mange har brug for nogle dage ekstra med lav energi efter selve sygdommen.

Undgå at smitte andre

  • Hoste og nys i ærmet eller et engangslommetørklæde.
  • Vask eller sprit hænder af ofte, især efter du har rørt ved ansigtet.
  • Hold afstand til sårbare personer som gravide, ældre og kronisk syge, så længe du er syg.

Hvem er særligt sårbare?

Influenza kan være alvorlig for ældre, gravide, små børn og personer med kroniske sygdomme som lunge-, hjerte- eller sukkersyge. Er du i en af grupperne, så tal med din læge om vaccination mod influenza før vintersæsonen, og kontakt lægen tidligt, hvis du bliver syg.

Hvornår skal du kontakte lægen?

  • Hvis du får åndenød, trykken for brystet eller brystsmerter.
  • Hvis feberen varer mere end nogle få dage, eller du bliver bedre og derefter dårligere igen. Det kan være tegn på lungebetændelse.
  • Hvis du er forvirret, meget sløv eller ikke kan holde væske nede.
  • Hvis du er i en sårbar gruppe og får symptomer.

Ved svær åndenød, bevidsthedspåvirkning eller hvis et barn bliver meget sløvt og svært at vække, skal du ringe 112.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.