Ufrivillig vandladning har sjældent kun én årsag. Hormoner, vægt, graviditet og fødsel, medicin og sygdomme i nervesystemet kan alle spille ind. Når du kender din sandsynlige årsag, kan du og lægen vælge en behandling, der virker.
Hormoner hos kvinder
Under graviditet påvirker kroppens hormoner bækkenbundens muskler og bindevæv, så de bliver mere afslappede. Det kan svække støtten omkring blæren, og så kan der komme lækage ved fysisk aktivitet eller tryk.
I overgangsalderen falder produktionen af østrogen. Slimhinderne kan blive tyndere og mere sårbare, og bækkenbunden kan blive svagere. Det kan give lækage og i nogle tilfælde gentagne blærebetændelser. Spørg lægen, hvis du oplever det. Der findes behandlinger, der kan hjælpe.
Overvægt belaster bækkenbunden
Ekstra vægt øger trykket på blæren og bækkenbunden. Det kan gøre det sværere for musklerne at holde tæt ved hoste, nys og motion. Vægttab kan mindske trykket og lindre symptomerne hos nogle. Sund kost, regelmæssig motion og bækkenbundstræning er en god kombination. Sæt ikke urealistiske mål, og tal med din læge, hvis du vil tabe dig meget.
Graviditet og fødsel
Under graviditeten belaster det voksende foster bækkenbunden og blæren, og mange skal oftere på toilettet. Under en fødsel kan musklerne strækkes og i nogle tilfælde beskadiges, og det kan give symptomer bagefter. Risikoen varierer fra person til person og afhænger af blandt andet arv, tidligere fødsler, alder og bækkenbundens styrke. Langt fra alle får problemer.
Du kan mindske risikoen:
- Træn bækkenbunden før, under og efter graviditeten.
- Undgå en meget stor vægtøgning under graviditeten.
- Undgå forstoppelse med fiberrig kost og nok vand.
- Følg jordemoderens anvisninger under fødslen.
Har du fået symptomer efter en fødsel, så tag fat i lægen eller en fysioterapeut med speciale i bækkenbund.
Medicin kan give bivirkninger
Nogle præparater kan påvirke blæren. Vanddrivende medicin øger urinproduktionen, og andre typer kan påvirke blærens muskler og nerver. Det gælder blandt andet visse midler mod forhøjet blodtryk, hjerteproblemer eller en forstørret prostata. Det er ikke alle, der får bivirkningen.
Stop aldrig medicin på egen hånd. Fortæl lægen eller apoteket, at du har fået blæreproblemer, og få gennemgået alt, hvad du tager. Nogle gange kan dosis eller tidspunkt justeres, eller et andet præparat kan vælges.
Sygdomme i nervesystemet
Blæren styres af et samspil mellem hjerne, rygmarv og nerver. Sygdomme og skader som slagtilfælde, multipel sklerose, Parkinsons sygdom og rygmarvsskader kan forstyrre signalerne. Så kan man have svært ved at mærke, om blæren er fuld, eller ved at styre tømningen.
Behandlingen planlægges individuelt af læge eller specialist. Den kan omfatte bækkenbundstræning, vaner omkring toiletbesøg, medicin og hjælpemidler. Nogle bruger et kateter, hvor man selv tømmer blæren med jævne mellemrum. Det skal altid læres af sundhedspersonale.
Sådan kommer du videre
Skriv ned, hvornår lækagen sker, hvad du drikker, og hvilken medicin du tager, og tag noter med til lægen. Det gør det lettere at finde årsagen. Kontakt lægen hurtigt, hvis du får smerter eller svie ved vandladning, blod i urinen, feber eller ikke kan komme af med vandet.