Tisser dit barn i bukserne om dagen, selv om det tidligere var tørt, skyldes det ofte, at barnet har vænnet sig til at holde sig for længe. Faste toiletvaner løser det i mange tilfælde, men tal med lægen, hvis barnet har smerter, eller problemet ikke bliver bedre.
Det er ikke kun noget for voksne
Mange tror, at inkontinens kun rammer ældre. Men børn kan også få ufrivillig vandladning, og det er et af de problemer, forældre ofte venter for længe med at tage op. Det kan være svært at gennemskue, at der ligger en forklaring bag, og at der findes hjælp.
Hos børn kaldes det ofte daginkontinens, når lækagen sker om dagen, og natinkontinens, når den sker i søvne. Her handler det om dagtimerne.
Hvorfor sker det
Blæren har to muskler, der skal arbejde sammen: en, der trækker sig sammen og tømmer blæren, og en lukkemuskel, der holder tæt. Hos nogle børn fungerer samspillet dårligt. Det sker typisk, når barnet igen og igen har holdt sig og udsat toiletbesøget. Så bliver musklerne vænnet til at arbejde mod hinanden.
Der er mange grunde til, at et barn holder sig:
- Det er midt i en leg og vil ikke afbryde.
- Toilettet i børnehaven eller skolen er ubehageligt eller er langt væk.
- Det har haft smerter ved vandladning, for eksempel ved en urinvejsinfektion, og vil undgå dem.
- Det er forstoppet, hvilket kan presse på blæren.
Hvad skal du holde øje med
Typisk starter det efter en periode, hvor barnet har været tørt. Barnet begynder at tisse lidt i bukserne flere gange om dagen, ofte som små mængder. Du kan også se, at barnet krydser benene, går op og ned eller klemmer sig for at holde sig. Det er et tegn på, at barnet udskyder toiletbesøget.
Hold især øje med, om barnet har smerter ved vandladning. Så skal I til lægen, så en urinprøve kan vise, om der er en infektion. Problemet ses ofte tidligt i børnelivet og hyppigere hos piger. Det kan også opstå senere, når barnet går i skole.
Sådan hjælper du barnet
Behandlingen er ofte enkel og handler om at lære barnet gode toiletvaner, så blæremusklerne igen lærer at samarbejde.
- Lav en aftale om faste toiletbesøg, for eksempel ved måltider og hver tredje time i dagtimerne. Tilpas efter barnets alder.
- Lad barnet sidde godt på toilettet med fødderne understøttet, for eksempel på en skammel, så det kan slappe af.
- Giv barnet tid, og skyd ikke på. Pres og skæld ud gør det værre.
- Før en lille dagbog over toiletbesøg og uheld. Den giver jer overblik og gør det lettere at se, hvad der virker.
- Sørg for, at barnet drikker passende, spiser fiberrigt og har regelmæssig afføring.
Roser barnet for de gode tilløb, gør du det lettere. Skolen eller børnehaven skal også vide besked, så barnet kan gå på toilettet, når det har behov.
Hvornår skal I til lægen
Tag kontakt til lægen, hvis barnet har smerter eller svie ved vandladning, feber, blod i urinen, vedvarende forstoppelse, eller hvis barnet tisser meget mere end ellers. Det samme gælder, hvis lækagerne bliver ved, selv om I har prøvet faste toiletvaner i nogle uger. Lægen kan undersøge barnet og eventuelt henvise videre. Medicin er sjældent nødvendigt, og gode vaner er som regel det vigtigste.