Inkontinens forbindes med alderdom, og sandsynligheden stiger også med alderen. Men gravide, nybagte mødre, børn og personer efter en hjerneblødning kan også blive ramt. Det er en myte, at det kun rammer ældre. Her er et overblik over, hvem der rammes, og hvilke typer der findes.
Hvad inkontinens betyder
Inkontinens er en samlebetegnelse for ufrivillig vandladning og ufrivillig afføring. Det er et symptom og ikke en diagnose. Det rammer både mænd og kvinder i forskellig grad. Lækagen kan være få dråber eller en hel tømning, og det afhænger af typen.
Otte typer inkontinens
- Stressinkontinens: Urinen siver ved fysisk anstrengelse som nys, hoste eller løb.
- Tranginkontinens: En pludselig, stærk trang til at tisse, hvor man ikke kan nå toilettet i tide.
- Blandet inkontinens: En kombination af stress og trang.
- Funktionel inkontinens: Fysiske eller psykiske sygdomme gør, at man ikke kan nå toilettet, selv om blæren fungerer.
- Neurologiske blærelidelser: Nerveforbindelserne mellem hjerne og blære er skadet, for eksempel efter blodprop eller blødning i hjernen, så man ikke mærker, om blæren er fuld eller tom.
- Efterdryp: Urinrester samler sig i urinrøret og løber ud, når man har rejst sig fra toilettet.
- Overløbsinkontinens: Blæren er overfyldt og for slap, og urinen løber over.
- Fækal inkontinens: Ufrivillig afføring, for eksempel ved en slap bækkenbund eller nerveskader.
Stressinkontinens, tranginkontinens og blandingen af dem er de former, der forekommer hyppigst.
Hvem kan blive ramt
Årsagerne er mange: svækkede bækkenbundsmuskler, overvægt, fødselsskader, sukkersyge og neurologiske sygdomme. Derfor er det ikke kun ældre, der er i risikozonen.
- Gravide og nybagte mødre, fordi bækkenbunden belastes under graviditet og fødsel.
- Personer efter hjerneblødning eller blodprop i hjernen, hvor styringen af blæren kan blive påvirket.
- Personer med diabetes, hvor nerver og blære kan blive påvirket over tid.
- Børn, hvor man skelner mellem dag- og natinkontinens. Daginkontinens kan hænge sammen med forstoppelse, mens natinkontinens kan skyldes høj urinproduktion om natten, en lille blærekapacitet eller en kombination.
Hvordan mærker du det
Det typiske symptom er ufrivillig og uventet vandladning eller afføring. Nogle mærker kun lidt, andre mister hele blærens indhold. Er du i tvivl om, om det er inkontinens, så læg mærke til, hvornår og hvor ofte det sker.
Renlighed og hverdag
Mange med inkontinens bliver begrænset i hverdagen. De holder sig fra sociale aktiviteter og føler sig flove, fordi de ikke føler sig rene. Det er forståeligt, men der er hjælp. Absorberende indlæg, bind og underbukser til mænd og kvinder kan give tryghed og holde huden tør. Skift dem regelmæssigt, og vask huden mildt, så den ikke bliver irriteret.
Hvad gør du, hvis det rammer dig
Tal med din læge. Behandlingen afhænger af typen og årsagen og kan omfatte bækkenbundstræning, blæretræning, ændring af vaner eller gennemgang af medicin. Mange kan få det markant bedre. Kontakt hurtigt lægen, hvis du får smerter ved vandladning, blod i urinen, feber, ikke kan tømme blæren, eller hvis du mister kontrol over både blære og tarm uden tydelig grund, eller samtidig får følelsesløshed eller svaghed i benene.