Fremhævet

Digg.dk

Magasinet om hverdagen

Sundhed

Inkontinensbeskyttelse til mænd: indlæg eller bukseble

Til små lækager passer et indlæg, til større en bukseble. Her er, hvordan du vælger, og hvilke behandlinger lægen og bækkenbundstræning kan tilbyde.

Opdateret 21. november 2026

Mænd med let urinlækage vælger typisk et indlæg, der klæber i underbukserne, og mænd med større lækage vælger en bukseble, der bruges i stedet for underbukser. Beskyttelsen holder dig tør, men den behandler ikke årsagen. Har du lækage, skal du også tale med din læge.

Hvorfor mænd får lækage

Ufrivillig vandladning er mere udbredt, end mange tror, især efter de 40 år, men det taler få om. Årsagerne er forskellige. Hos mænd skyldes det ofte en forstørret blærehalskirtel, svækkede bækkenbundsmuskler, for eksempel efter en operation, eller overvægt. Også nogle sygdomme og typer af medicin kan spille ind.

De to typer beskyttelse

Indlæg er en lille, formet pude, som sidder fast i underbukserne med en klæbestrimmel, så den ligger tæt mod kroppen. Det passer til dryp og lette til moderate lækager.

Bukseble er absorberende engangsunderbukser, som ligner almindelige underbukser. De passer til større lækager, til natten eller til situationer, hvor du ikke kan komme på toilettet hurtigt.

Til mænd er indlæg formet anderledes end kvindebind, så de dækker bedre foran. Mange mænd oplever det som mere diskret end forventet.

Sådan vælger du størrelse

Beskyttelsen er mærket med sugeevne, ofte angivet som dråber eller niveau. Vælg efter, hvor meget du typisk taber:

  • Få dråber, når du løfter, hoster eller har tisset af: et tyndt indlæg.
  • Mængde som en espressokop: et mellemstort indlæg.
  • Mængde som et halvt til et helt glas: et kraftigt indlæg eller en bukseble.
  • Næsten hele blærens indhold: en bukseble med høj sugeevne.

Start hellere i den store ende, til du kender dit behov. Skift dem ofte, og vask dig mild, ellers kan huden blive irriteret.

Beskyttelse er ikke en behandling

Indlæg og bukseble er et hjælpemiddel, ikke en kur. Mange kan få bedre kontrol med bækkenbundstræning. Det handler om at lære at spænde musklerne omkring urinrøret, som du ville, hvis du ville stoppe en urinstråle. Spænd i nogle sekunder, slap af i lidt længere tid, og gentag ti gange. Træn både med korte, kraftige spændinger og med længere, udholdende. En fysioterapeut eller sygeplejerske kan vise dig, hvordan du gør det korrekt. Prøv ikke at stoppe urinstrålen midt i en vandladning som øvelse, for det kan forstyrre tømningen.

Motion, vægttab og ændrede drikkevaner kan også hjælpe. Skær ned på kaffe og alkohol, der kan irritere blæren.

Gode vaner i hverdagen

Tag et ekstra indlæg med i tasken, så du kan skifte, hvis det er nødvendigt. Gå på toilettet med jævne mellemrum, så blæren ikke bliver overfyldt, og drik ikke for lidt for at undgå lækage, for koncentreret urin irriterer blæren og kan give urinvejsinfektion. Bær gerne åndbart tøj, og vask huden skånsomt, så den ikke bliver øm.

Hvornår skal du kontakte lægen

Gå til lægen, hvis du har lækage, selv om den er lille. Lægen kan finde årsagen, tilbyde undersøgelse af prostata og vurdere, om behandling med træning, medicin eller operation kan hjælpe. Søg hurtigt hjælp, hvis du får smerter, blod i urinen, feber, eller hvis du slet ikke kan komme af med vandet.

Flere artikler

Sundhed

Magnesium og søvn: hvad mad og tilskud kan og ikke kan

Magnesium findes i frø, nødder og fuldkorn, men er ingen sikker løsning på søvnløshed. Her er, hvad du kan gøre, og hvornår du skal spørge apoteket.

Sundhed

Når søvnløshed og nedtrykthed følges ad

Dårlig søvn og nedtrykthed påvirker ofte hinanden. Her er, hvilke tegn du skal være opmærksom på, og hvornår du bør søge hjælp.

Sundhed

Aftenvaner og soveværelse, der gør det lettere at falde i søvn

Enkle vaner om aftenen og i soveværelset kan gøre det lettere at falde i søvn. Her er, hvad du kan prøve, og hvornår du bør søge hjælp.