Vil du løbe et halvmarathon eller et marathon, skal du bygge løbemængden op over mange uger og blande rolige ture med enkelte hårdere pas. Intervaller kan hjælpe, men de skal være et tillæg til de lange rolige ture, ikke erstatning for dem. Det vigtigste er, at du undgår at gå for hurtigt frem.
Start med et fundament
Har du ikke løbet før, så begynd med korte ture på tyve til tredive minutter, hvor du veksler mellem løb og gang. Løb sammenhængende i længere tid, når kroppen er vænnet til det. En opbygning mod et langt løb tager typisk mange uger, og de fleste har brug for flere måneder, hvis de starter fra bunden. Giv dig selv tid.
Det skal en plan indeholde
- Rolige løbeture. Størstedelen af træningen bør foregå i et tempo, hvor du kan snakke under løbet. Det opbygger udholdenhed og skåner kroppen.
- En lang tur. En gang om ugen løber du længere end ellers og øger den langsomt, så hjertet, musklerne og senerne vænner sig til belastningen.
- Et interval- eller tempopas. Et enkelt hårdere pas om ugen forbedrer iltoptagelsen og lærer dig at holde fart, selv når du bliver træt.
- Hviledage. Det er i hvilen, kroppen bliver stærkere. Planlæg mindst en eller to dage uden løb.
Intervaller i en plan
Intervaltræning betyder, at du veksler mellem hurtige stræk og rolige pauser. Det kan fx være få minutters hurtigt løb, afbrudt af en jogtur eller gang. Det virker godt, fordi du kan holde en højere intensitet i alt, end hvis du skulle løbe hele turen hurtigt. Hold dig til ét hårdt pas om ugen, og lad de andre ture være rolige.
Styrke og stabilitet beskytter
Løb belaster led, sener og muskler gentagne gange, og derfor er det en god idé at styrke kroppen ved siden af. Træn mave, ryg, balder og lår to gange om ugen, helst på dage, hvor du ikke løber. Øvelser, der træner balancen og stabiliteten omkring ankler og knæ, mindsker risikoen for forstuvninger og overbelastning.
Skånsom opbygning og de rigtige sko
Øg ikke ugens samlede distance for hurtigt. En ofte brugt tommelfingerregel er at stige med højst ti procent om ugen. Det er kun en rettesnor, og nogle har brug for at gå endnu langsommere frem. Brug løbesko, der passer til din fod og dit løb, og få dem tilpasset i en specialbutik, hvis du er i tvivl.
Lyt til kroppen
Lidt ømhed i musklerne er normalt. Smerter, der bliver værre under løbet, ikke går væk efter en uges hvile, eller sidder i led og sener, skal du ikke løbe på. Så skal du holde pause og søge læge eller fysioterapeut. Det gælder især, hvis du har haft hjerteproblemer, ledskader eller forhøjet blodtryk, eller hvis du får brystsmerter, svimmelhed eller usædvanlig åndenød. Tal med lægen, inden du begynder, hvis du er i tvivl om, hvad du kan tåle.