Intervaltræning forbedrer konditionen hurtigt, fordi du veksler mellem hårde stræk og pauser og dermed kan arbejde hårdt i længere tid i alt. Det gælder, uanset om du er nybegynder eller vant til at løbe. Her er de to grundmetoder og en enkel måde at komme i gang på.
Hvorfor intervaltræning virker
Når du løber hurtigt i korte stræk og holder pauser imellem, belaster du hjertet, lungerne og musklerne mere, end du ville kunne i en lang, jævn tur. Det øger kroppens evne til at optage og bruge ilt, og det er det, der gør dig mindre forpustet. Samtidig er det en tidseffektiv måde at træne på.
Intervaller er hårde, så de skal ikke erstatte alle dine løbeture. Et til to pas om ugen er rigeligt for de fleste, og resten af ugen bør være rolig løbetræning, styrketræning og hvile.
Lange intervaller med lange pauser
Den klassiske metode bruger stræk på cirka to til seks minutter i et tempo, hvor det kræver koncentration at holde farten, men hvor du kan gennemføre alle gentagelser. Pausen mellem strækkene er næsten lige så lang som selve strækket, så pulsen falder, og du kan løbe næste stræk lige så godt.
Metoden er god til at opbygge udholdenhed og er velegnet, hvis du vil løbe længere distancer. Det kan være svært for en nybegynder at ramme det rigtige tempo, så start med få gentagelser, og hold farten lidt under det, du tror, du kan.
Korte intervaller med korte pauser
Her er strækkene kortere, typisk mellem tyve sekunder og et minut, og pauserne er cirka halvt så lange som strækkene. Du skifter hurtigt mellem arbejde og hvile, og tempoet er højere end ved de lange intervaller. Et eksempel kan være, at du løber et minut hurtigt og går eller jogger et halvt minut, og gentager det ti til tolv gange.
Korte intervaller er gode til at øge fart og kondition og er nemme at tilpasse. Du kan korte pauserne ned, når du bliver stærkere.
Kombinationen af de to
Du kan også lave serier af korte intervaller med korte pauser imellem og længere pauser mellem hver serie. Det giver variation og gør det lettere at holde motivationen, fordi træningen sjældent bliver ens to gange.
Sådan starter du
- Varm op i ti minutter med rolig jogging eller rask gang.
- Start med fire til seks gentagelser af korte intervaller, fx et minut hurtigt og to minutters pause.
- Brug pausen til at jogge eller gå, så pulsen falder. Stå ikke helt stille.
- Afslut med fem til ti minutters rolig jogging og lidt udstrækning.
- Øg langsomt, først antallet af gentagelser, derefter tempoet.
Pas på kroppen
Intervaller belaster hjertet, sener og led hårdt. Har du en hjertesygdom, forhøjet blodtryk, ledproblemer eller har du været inaktiv i lang tid, så tal med din læge, før du begynder. Stop, og søg læge, hvis du får brystsmerter, svimmelhed eller usædvanlig åndenød. Giv desuden kroppen mindst en hviledag efter hårde pas.