Ikke alle bakterier i munden er et problem. De fleste hører til i en rask mund, men nogle af dem trives i belægningerne på tænderne og er med til at give huller, tandkødsproblemer og dårlig ånde. Det, du selv kan gøre, er at fjerne belægningerne, før bakterierne får ro til at vokse.
Munden er aldrig steril
Mund og svælg er hjemsted for et stort og varieret bakterieliv. Det meste af tiden holder kroppen det i balance: spyttet skyller munden, slimhinderne danner en barriere, og immunforsvaret reagerer, hvis noget løber løbsk. Målet med tandbørstning er derfor ikke at slå alle bakterier ihjel, men at holde mængden af belægninger nede.
Hvad er tandbelægninger?
Belægningerne, som tandlæger kalder plak, er et blødt, klæbrigt lag af bakterier og rester fra mad og drikke. Hvis det får lov at sidde, danner nogle af bakterierne syre, når de får fat i sukker og andre hurtige kulhydrater. Syren angriber emaljen og kan på sigt give huller. Andre bakterier trives langs tandkødskanten og kan give tandkødsbetændelse, som ofte viser sig ved rødt, hævet tandkød, der bløder let.
Det er altså ikke bakterier som sådan, men bakterier, der får lov at sidde på samme sted i lang tid sammen med sukker, der gør skade.
Hvad giver dårlig ånde?
Når bakterier nedbryder madrester, døde celler og proteiner, kan der dannes luftarter med en tydelig lugt. Det sker især på tungeryggen, mellem tænderne og langs tandkødskanten. Jo mere der sidder, jo mere lugter det. Derfor hænger dårlig ånde og dårlig mundhygiejne ofte sammen, men ikke altid. Mundtørhed, bestemt mad, rygning og en række sygdomme kan også spille ind.
Det kan du gøre hver dag
- Børst tænderne grundigt to gange om dagen, morgen og aften, og gå systematisk til værks, så du kommer rundt om alle tænder.
- Rens mellem tænderne dagligt med tandtråd eller små mellemrumsbørster, for det er dér, tandbørsten ikke når ind.
- Rens eller skrab tungen, hvis den har en hvid eller gullig belægning.
- Begræns sukkerholdige mellemmåltider og drikke, så bakterierne får færre pauser med fri adgang til sukker. Vand er det bedste tørstslukkende valg.
- Kom jævnligt til tandlægen, så belægninger, huller og tandkødsproblemer opdages tidligt.
Du hører ind imellem, at de gode bakterier i mælkeprodukter kan styrke munden. Det er ikke noget, du bør stole på som erstatning for tandbørstning. Mælkeprodukter uden tilsat sukker er i øvrigt et fornuftigt valg for tænderne, men de afløser ikke den daglige rengøring.
Børn og tandpleje
Små børn kan ikke selv børste ordentligt. Voksne bør hjælpe med eller efterse børstningen, indtil barnet er blevet så fingernemt, at det kan gøre det alene. Sundhedsplejersken og børnetandplejen kan svare på, hvordan I gør i praksis, og hvornår barnet skal begynde at bruge tandpasta.
Hvornår skal du have hjælp?
Kontakt tandlægen, hvis tandkødet bløder ved almindelig børstning i mere end et par uger, hvis du har tænder, der gør ondt eller er følsomme, eller hvis den dårlige ånde ikke forsvinder, selv om du holder munden ren. Opstår der hævelse, feber eller smerter, der gør det svært at spise eller sove, skal du have hjælp samme dag. Kommer smerter sammen med hævelse i ansigt eller svælg og besvær med at synke eller trække vejret, skal du kontakte lægevagten eller ringe 112.