Næsten en million danskere havde ifølge kilden slidgigt i 2017. Mange af dem brugte glucosamin, selvom der ikke fandtes enighed blandt fagfolk om, hvorvidt det virker. Sagen handlede om, hvorfor midlet stadig blev brugt, efter at det havde mistet sin tilskudsstatus.
Baggrunden: smerter og få muligheder
Slidgigt giver ofte smerter, der påvirker hverdagen og livskvaliteten. Kilden nævnte, at nogle forsøgte alternative behandlinger, mens andre satsede på kost og motion. Der findes også medicin, der kan lindre symptomerne. For nogle patienter var almindelige smertestillende midler dog ikke nok, og det var blandt andet derfor, at glucosamin blev brugt af en stor del af patienterne.
Mistede tilskud i 2011
I 2011 mistede glucosamin sin status som tilskudsberettiget lægemiddel, fordi der ikke var dokumenteret effekt. Ifølge kilden betød det også, at det ikke længere kunne fås på recept på de danske apoteker.
Efter 2011 kom der ifølge kilden modreaktioner. Der blev stillet spørgsmål ved, hvordan undersøgelserne var lavet. De blev blandt andet kritiseret for ikke at have taget højde for de følgestoffer, som glucosamin indeholder. Kilden nævnte også, at der findes flere former for glucosamin: I USA bruges oftest hydroklorid, mens man i Danmark primært brugte sulfat.
Hvad glucosamin skulle gøre
Ifølge kilden skulle glucosamin give leddene mere bevægelighed og kunne modvirke nedbrydning af brusk ved at hæmme enzymer, som medvirker til nedbrydningen i forbindelse med slidgigt. Kilden beskrev virkningen som moderat smertelindring: nogle oplevede en effekt, mens andre ikke oplevede, at det virkede bedre end almindelige smertestillende midler.
Hvorfor det er svært at vurdere
Kilden pegede på, at virkningen i nogle tilfælde først indtrådte efter op til to uger. Almindelige smertestillende virker typisk med det samme. Når virkningen kommer langsomt, kan det være svært for patienten at afgøre, om bedringen skyldes glucosamin, anden medicin, motion eller noget helt tredje.
Hvad sagen viser
Historien viser, at et lægemiddel kan være udbredt, selvom videnskaben ikke er enig om dets virkning. Kilden gav ingen anbefaling for eller imod, men beskrev en uenighed, der var uafklaret dengang. Spørgsmål om, hvad man selv skal bruge ved slidgigt, hører under lægen eller apoteket, som kan vurdere, hvad der passer til den enkelte.